Kunne du forestille dig en hverdag, hvor du ikke behøvede at sidde på din stol præcis klokken 8 hver morgen og gik hjem igen klokken 16?
Flere kan nok allerede svare ja til det spørgsmål efter halvandet år præget af hjemmearbejde, onlinemøder og mere fleksibilitet i det hele taget i forbindelse med coronapandemien.
Men hvad nu, hvis det blev permanent, at vi slog 8 til 16-begrebet ihjel og åbnede op for en hverdag, hvor vi alle fik større frihed til at organisere døgnets 24 timer og fik den søvn, vi reelt set har behov for?
Det er præcis, hvad forsker i kronobiologi – døgnrytmer – og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv Camilla Kring mener, der er behov for.
Hun har derfor skrevet bogen 'Find din døgnrytme', der netop er udkommet.
»8-16 gav mening i industri- og landbrugssamfundet, hvor vi havde en fælles arbejdsrytme, men i dag har vi mange forskellige familiekonstellationer med forskellige familie- og arbejdsrytmer på forskellige tidspunkter af døgnet. Derfor er mit håb, at vi kan skabe en ny tidsarkitektur, der understøtter vores forskellige døgnrytmer, ved for eksempel at indføre arbejdstider, der passer til, om man er A- eller B-menneske, ikke kun på arbejdspladsen, men også i uddannelsessystemet,« siger Camilla Kring.
Ifølge forskeren er vi alle født med en bestemt døgnrytme – og det kan bestemte arbejdstider ikke ændre på.
Det er nemlig genetisk betinget, om du er typen, der helst står tidligt op og går tidligt i seng – eller omvendt hellere går i seng sent og står sent op.
»Vuggestuer, børnehaver, skoler og mange arbejdspladser understøtter i dag mennesker med en A-rytme, men i virkeligheden er de fleste mennesker B-mennesker og afbryder deres søvn for at aflevere børn inden klokken 8 og holde i kø på motorvejen på det samme tidspunkt. Det er totalt spild af tid. Mange ville have et langt bedre helbred, hvis vi tilpassede vores arbejde til vores døgnrytme,« siger Camilla Kring.
Men for overhovedet at komme dertil, hvor vi kan slå 8 til 16-begrebet ihjel, er der mange steder brug for en ny form for ledelse:
»En forudsætning for, at det kan lykkes, er, at vi sætter mennesket før systemet, og at vi har tillid til, at folk selv kan organisere døgnets 24 timer,« siger Camilla Kring og uddyber:
»I dag bliver du typisk set som mere produktiv, hvis du møder tidligt. Hvis man møder senere, kan man få kommentarer som for eksempel 'nå, du møder nok til direktørtid', eller hvis man går tidligt, kan man blive spurgt, om man arbejder deltid. Det med at holde øje med hinanden er et levn fra industrisamfundet. Vi skal slippe hinanden fri og have respekt for forskellighederne. Jo mere man kan indrette sig efter forskellighederne, desto mere kan vi forene vores livskvalitet og produktivitet,« siger hun.
Hun fremhæver for eksempel Norges Juristforbund, hvor direktøren har ladet medarbejderne møde, når det passede til netop deres døgnrytme.
»Efter han slap medarbejderne fri, så laver arrangementschefen nu dobbelt så mange arrangementer som før,« siger Camilla Kring.
Pointen er ifølge hende, at man som A-menneske for eksempel ikke bør have nattevagter, og omvendt at man som B-menneske ikke bør svare på vigtige mail fra morgenstunden, men gøre det på det tidspunkt, man føler sig mest vågen.
Det handler i bund og grund om at få »magten over tiden til tilbage«, som Camilla Kring selv formulerer det, og 'være på', når det passer dig og din døgnrytme.
»Der er jo mange mennesker, der under covid-19 har fundet ud af, hvad deres døgnrytme er, og ikke har overhørt kroppens signaler, som de plejer. Så hvis man skal se noget positivt ved covid-19, så er det, at vi har fået en rytmeforstyrrelse og brudt med vores vaner om at gå på arbejde på bestemte tidspunkter,« siger Camilla Kring og tilføjer:
»Mange arbejdsgivere har også fået øjnene op for, at arbejdet kan løses mange steder, og at arbejdstagerne godt kan håndtere friheden. Vi har jo teknologien til, at det kan lade sig gøre,« siger hun.
