Carol Anne Oxborrow må tørre en tåre væk fra øjenkrogen.

»Det er en lettelse ... at få det overstået,« siger fysikeren og specialkonsulenten ved DTU Space.

For også her uden for København vækker det følelser, at danske Andreas Mogensen lørdag formiddag har gennemført en vellykket opsendelse til rummet.

Han er sammen med tre andre besætningsmedlemmer på vej mod Den internationale rumstation (ISS).

»Jeg er meget glad for, at det er gået lige efter lærebogen. Jeg er meget glad,« siger en tydeligt berørt Carol Anne Oxborrow. 

Se hele hendes reaktion øverst i artiklen.