Nedlukningerne reddede op mod 30.000 liv under covid-19-pandemien.
Sådan lød det i flere danske medier tirsdag sidste uge, der markerede femårsdagen for den første nedlukning. Men nu sabler en forsker det studie ned, der ligger til grund for det opsigtsvækkende tal.
Det er en forskergruppe fra Roskilde Universitets PandemiX Center, der ved hjælp af modelberegninger er nået frem til, at op mod 30.000 danskere ville have mistet livet på grund af covid-19 i løbet af pandemiens første år, hvis ikke man havde lukket landet ned.
Forskergruppen består blandt andre af professor i epidemiologi, Lone Simonsen, og lektor i matematisk epidemiologi, Viggo Andreasen.
Men nu retter Christian Kanstrup Holm, der er professor ved Aarhus Universitet og forsker i luftvejsinfektioner, en hård kritik mod forskergruppens påstand om, at nedlukningerne reddede op mod 30.000 liv under covid-19-pandemien.
»Deres modeller passer simpelthen ikke med virkeligheden,« siger Christian Kanstrup Holm til B.T. og tilføjer:
»Jeg er simpelthen ikke enig i den måde, som Viggo Andreasen og Lone Simonsen tilgår data på.«
Han vurderer, at antallet af dødsfald med covid-19 snarere havde været i omegnen af 4.000 i pandemiens første år, hvis ikke Danmark var blevet lukket ned.
»Det kan man mene er et stort eller lille tal, men det er i hvert fald ikke 30.000. Det er slet ikke i nærheden af 30.000, faktisk,« siger Christian Kanstrup Holm.
Han mener, at forskerne fra Roskilde Universitet undervurderer, hvad den normale dødelighed ville have været i perioden. Og derudover kritiserer han, at forskergruppen sammenligner Danmark med østeuropæiske lande for at finde ud af, hvad der ville være sket, hvis vi ikke havde lukket ned.
I stedet mener Christian Kanstrup Holm, at man bør kigge mod Sverige, der »på så godt som alle parametre« ligner Danmark.
I Sverige, der i modsætning til Danmark ikke lukkede ned, døde der omkring 8.000 med covid-19 under pandemiens første periode. Hvis forskergruppens model skulle holde vand, skulle der i Sverige have været mellem 60.000 og 70.000 døde, påpeger Christian Kanstrup Holm.
B.T. har forsøgt at få et interview med Lone Simonsen og Viggo Andreasen. Mens sidstnævnte ikke er vendt tilbage, har Lone Simonsen dog sendt nogle kortfattede skriftlige svar.
Lone Simonsen skriver til B.T., at det virker som om Christian Kanstrup Holm ikke har sat sig ordentligt ind i hendes og kollegernes studie.
Derudover understreger hun, at deres konklusion ikke blot er baseret på modelberegninger, men også bakkes op af data.
»Viggo (Andreasen, red.) og jeg har jo netop i vores artikler gjort rede for, at observerede data fra covid-19-pandemien understøtter modellernes forudsigelser,« skriver hun blandt andet og tilføjer:
»Desuden er erfaring fra tidligere respiratoriske pandemier, at langt de fleste bliver smittede, hvis man ikke gør noget for at holde igen på smitten.«
Lone Simonsen forklarer også, at hun og hendes kolleger har valgt at sammenligne med østeuropæiske lande, fordi op mod 60 procent af befolkningen her blev smittet med covid-19. Derfor er de bedre at bruge som eksempel på, hvordan det kan gå, hvis en epidemi løber løbsk, end Sverige, hvor der var omtrent lige så stor en andel af smittede end i Danmark
»Kun 20 procent af svenskerne blev smittet. Det er god kontrol. De svenske og danske data er nærmest ens. Uanset, om restriktioner blev præsenteret som et »skal« som i Danmark eller som et »bør« i Sverige, holdt begge landes befolkninger sig fra hinanden,« skriver hun.