Sommeren i Europa er den varmeste, der er målt, men en del af det er tilfældighed, forklarer klimaforsker.
København. Sommeren 2018 blev den varmeste, der nogensinde er målt i Europa.
Menneskeskabte klimaforandringer har været med til at skubbe temperaturen op, men et stykke henad vejen er det meget varme vejr tilfældigt.
Det vurderer Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimadynamik på Niels Bohr Instituttet i København.
- Der er ingen tvivl om, at den globale opvarmning på grund af menneskets udslip af drivhusgasser er hovedårsagen til den udvikling, vi har set de seneste år.
- Men der er også mange tilfældigheder fra år til år, som giver et bidrag, og det gør så, at den er blevet helt exceptionelt varm i år, siger Eigil Kaas.
Han forklarer, at det for eksempel skifter meget fra år til år, hvor der er høj- og lavtryk, og i år har der primært været højtryk i Europa.
Det er USA's myndighed for oceaniske og atmosfæriske studier, Noaa, der ikke har målt en varmere sommer før. Noaas data går tilbage til 1910.
Hidtil var den varmeste europæiske sommer i 2003, men sommeren 2018 slog rekorden med en margin på 0,26 grader.
I Danmark tangerede rekorden for alle tiders varme sommer i år den fra 1997, da temperaturen for de tre sommermåneder med 17,7 grader var 2,6 grader over det normale. Der var ifølge DMI hele 72 sommerdage.
Eigil Kaas vurderer, at de menneskeskabte klimaforandringer måske har bidraget med én grad på termometeret, end hvis man havde forestillet sig samme vejr for 100 år siden.
Han spår, at de menneskeskabte klimaforandringer, hvor udledninger fra fly, biler og fabrikker blandt andet spiller ind, kommer til at give varmere vejr i fremtiden.
- Der kan komme år, hvor det bliver relativt køligt, og der kan også komme isvintre i Europa.
- Men verdens udledning af C02 er stadigvæk stigende, og det betyder, at temperaturerne generelt set går op, siger Eigil Kaas.
På globalt plan tager årets sommer ikke prisen som den varmeste, men den er ifølge Noaa i top fem.
/ritzau/
