Omkring 55.000 gæster deltog i Dansk Varmblods hingstekåring i Herning fra 4. til 8. marts. Derfor vakte det opsigt, da et studie frikendte hingstekåringen som arnested for smitte med coronavirus i Herning-området, hvor der i starten af epidemien var markant flere smittetilfælde end i resten af Vestdanmark.

Nu viser det sig, at forskeren bag undersøgelsen selv er hesteopdrætter og medlem af Dansk Varmblod, og nu ændrer hun forklaring.

»Ud fra den viden, vi har om inkubationstid, og hvornår patienterne fik deres første symptom, så er det ikke sandsynligt,« sagde lektor i klinisk medicin ved Århus Universitet Annette Haagerup til P4 Morgen Midt & Vest den 24. april om den mulige sammenhæng mellem hingstekåringen og de mange smittetilfælde i Herning-området.

Hun er leder af Hospitalsenheden Vests forskningscenter Nido, som stod bag undersøgelsen af 109 coronasmittede patienters journaler.

En undersøgelse, der skulle kortlægge, hvorfor så mange blev smittet i netop Herning-området, og om enkelte begivenheder såsom hingstekåringen kunne være årsagen.

Men nu afslører Avisen Danmark, at Annette Haagerup selv er medlem af Dansk Varmblod, og det finder de to førende danske virusforskere, Hans Jørn Kolmos og Allan Randrup Thomsen, problematisk.

»Når forskeren stiller sig op og siger, at det er usandsynligt, at hingstekåringen var årsagen til smitten, bliver hun nødt til at sige, hvis hun har en interesse i det. Det kan ikke nytte noget, hun selv er medlem af det, hun frikender. Det går altså ikke. Hun har været en del af branchen i en årrække. Selv hvis hun ikke længere var medlem, ville det være problematisk, fordi hun har kontakter i branchen,« siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til Avisen Danmark.

Efter afsløringen af medlemskabet siger Annette Haagerup, at Nidos undersøgelse ikke kan bruges til at be- eller afkræfte, om hingstekåringen var arnested.

Herning og Holstebro Kommuner havde det højeste antal personer med covid-19 pr. 100.000 indbyggere i slutningen af marts og starten af april.
Herning og Holstebro Kommuner havde det højeste antal personer med covid-19 pr. 100.000 indbyggere i slutningen af marts og starten af april. Foto: Sst.dk
Vis mere

»Vi er fuldstændig enige i, at data fra vores projekt ikke kan bruges til at frikende hingstekåringen som årsag til coronasmitte i Herning,« siger hun til Avisen Danmark.

Men hvorfor sagde hun så den 24. april, at det 'ikke var sandsynligt' at der var en sammenhæng mellem hingstekåringen og smittetilfældende i Herning-området?

'Fordi undersøgelsen af de 109 patientjournaler peger på at der er flere smittekilder og ikke èt bestemt arnested for smitten,' skriver Annette Haagerup i et mailsvar til B.T.

Brugte du ikke netop undersøgelsen til at afkræfte, at hingstekåringen var arnestedet ved at udtale, at det var usandsynligt i interviewet med P4 Morgen Midt & Vest?

'Nej. Når jeg bliver stillet spørgsmålet om sammenhængen til hestekåringen svarer jeg, at undersøgelsen ikke sandsynligøre en sådan sammenhæng. Det er mange smittekilder.'

Annette Haagerup afviser, at der er en interessekonflikt i, at hun som medlem af Dansk Varmblod var leder af Nidos undersøgelse.

'Jeg har svært ved at se konflikten. Det ville jo svare til at kritisere en undersøgelse om kost og fødevarer, og så kalde forskeren inhabil, hvis forskeren er medlem af Coop og har købt ind i Kvickly,' skriver hun i et mailsvar til B.T.

Hans Jørn Kolmos og Allan Randrup Thomsen var allerede kritiske over for resultatet af Nidos undersøgelse, før afsløringen af Annette Haagerups medlemskab af avlsforbundet.

»Det er en klar overfortolkning (helt eller delvist at frikende hingstekåringen på baggrund af Nidsos undersøgelse, red.). Der er ikke lavet smitteopsporing. Man kan ikke udelukke, at der har været smittede, som har deltaget på hingstekåringen eller været i nærheden af deltagere, som på den måde har været med til at øge spredningen lokalt og i resten af landet,« sagde Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, til Århus Stiftstidende 3. maj.