»Jeg synes, det tyder på, at han må være meget presset, når han fører hetz på folk, som ikke mener det samme som ham.«

Sådan lyder reaktionen mandag fra Svend Erik Kristensen, der er formand for foreningen Beskyt Aarhusbugten, efter Aarhus Stiftstidende søndag bragte et debatindlæg, hvori direktøren for Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, beskylder modstanderne af en foreslået og omdiskuteret havneudvidelse for at være misinformeret.

Det gælder både en lang række borgere, som har indgivet høringssvar imod den kæmpemæssige udvidelse af containerhavnen ud i Aarhusbugten samt flere store Aarhus-virksomheder – blandt andet Salling Group og Arla Foods.

»Jeg synes, det er voldsomt arrogant. Hvorfor skal han blande sig i, hvad folk skriver? Virksomhederne er nogle af de allertungeste drenge, så selvfølgelig skriver de ikke noget ud, som de ikke har sat sig ind i,« siger Svend Erik Kristensen, der kæmper for bevarelse af bugten.

I debatindlægget skriver havnedirektøren blandt andet:

»De mennesker er tilsyneladende blevet vildledt af kræfter, der ikke er stærke nok til at holde sig på sandhedens smalle sti, men må tage usandheder i brug i den tro, at det vil gavne deres modstand mod udvidelsen.«

De usandheder, som direktøren for Aarhus Havn henviser til, drejer sig blandt andet om, at mange borgere i høringssvarene påstår, at udvidelsen vil ødelægge miljøet. Her påpeger han, at Miljøkonsekvensrapporten kun har peget på to områder, der har en væsentlig påvirkning på miljøet.

Netop det punkt provokerer formanden for Beskyt Aarhusbugten markant.

»Det er jo lidt pudsigt, at han siger, det er misinformation, og så kommer han selv med misinformation,« siger Svend Erik Kristensen til B.T.

Ifølge formanden er miljøpåvirkningsrapporten, som er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI, nemlig langtfra uvildig. Den er bestilt og betalt af Aarhus Havn, og derfor er miljøpåvirkningerne også i høj grad bagatalliseret.

»Lige meget, hvilke ting der bliver nævnt, så bagatelliserer de det.«

»For eksempel i forhold til badekvaliteten ved Tangkrogen. Der står der, at der vil ske en forringelse af kvaliteten, men at det ikke gør så meget, fordi der kan man alligevel ikke bade i forvejen, men det passer ikke,« siger han.

Derudover bliver der også nævnt, at høje bankelyde under anlægsfasen vil kunne få marsvin til at forsvinde i en periode, men at det heller ikke gør så meget, da de højst sandsynligt kommer tilbage, når den 100 hektar store udvidelse står færdig i 2050. Det tror han heller ikke på.

»Hvis man driver marsvin væk i 30 år, så tror jeg ikke, der er stor sandsynlighed for, at de kommer igen. Jeg synes, det er langt ud over grænsen for sandfærdighed,« siger han.

Derfor har foreningen søgt aktindsigt i alle de bundprøver, der ligger til grund for miljøpåvirkningsvurderingerne i den 2.000 siders lange rapport, for at få andre eksperter til at lave en vurdering. Men denne aktindsigt har de fået afslag på med den begrundelse, at havnen er privat område.

»Jeg synes ikke, det virker troværdigt. Hvis konklusionen i COWI-rapporten var fuldstændig objektiv, hvorfor lægger de så ikke bare prøverne offentligt frem?« siger han.

B.T. har fremlagt kritikken for havnedirektør Thomas Haber Borch, men han har ikke ønsket at stille op til interview.