Han har siddet i bestyrelsen i Bycykelfonden siden 2015 og i formandsstolen siden 2017.

Dermed er Niels E. Bjerrum medansvarlig for den økonomiske deroute, der har ført til, at fonden bag de hvide bycykler i København nu læner sig op ad en konkurs.

Som B.T. kunne afsløre tirsdag, er Bycykelfonden ikke i stand til at rejse en såkaldt grundkapital på 300.000 kroner, på trods af at man har modtaget 95,8 mio. skattekroner de seneste otte år. Pengene er tilskud fra tre kommuner og DSB.

Trods truende konkurs mener Niels E. Bjerrum, at skatteborgerne har fået valuta for pengene.

Bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum erkender, at Bycykelfonden er udfordret, men mener også, at skatteborgerne har fået valuta for pengene.
Bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum erkender, at Bycykelfonden er udfordret, men mener også, at skatteborgerne har fået valuta for pengene. Foto: PR-foto
Vis mere

»Der har været en driftsaftale med kommunerne i forhold til, at der skulle leveres et bycykelsystem, og det har fonden leveret,« siger Niels E. Bjerrum.

Han forklarer de økonomiske problemer med ydre omstændigheder:

»Der har været en periode med coronavirus, hvor al offentligt transport er ramt. Derfor har der også været færre til at bruge cyklerne, ligesom der har været færre turister. Det kan ses på økonomien,« siger han og fortsætter:

»Derudover har der været massivt hærværk ad flere omgange.«

Bycykler i Pilestræde i København.  
Bycykler i Pilestræde i København.   Foto: Byrd/Frej Rosenstjerne
Vis mere

Niels E. Bjerrum tilføjer, at bycyklerne også er blevet presset af de private udbydere af både løbehjul og elcykler, som er kommet til, siden projektet med bycykler begyndte i 2014.

Gået på klingen kommer han dog også med en erkendelse:

»Man kan godt betragte det som et eksperiment, der ikke lykkedes,« siger Niels E. Bjerrum, der netop er stoppet som formand i fonden i august 2022.

Se hele B.T.s konfrontation med Niels E. Bjerrum i videoen øverst.