København bliver med jævne mellemrum kåret som en af verdens bedste byer. Men det er ikke alt, som er lige skønt i vores hovedstad.

Spørger man den succesfulde forfatter Michael Katz Krefeld, så ligger især to ting nederst på listen.

Den ene er en skamplet på byen, og den anden forpester den.

For dem, som enten bor i København eller blot har besøgt den, så vil især den ene af forfatterens frustrationer være genkendelig.

Forfatter Michael Katz Krefeld.
Forfatter Michael Katz Krefeld. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Vis mere

Nemlig det tocifrede antal partybusser, som hver weekend turnerer i gaderne med tung bass og diskolys.

»Jeg synes, det er er grimt, usmageligt og virkelig dumt. Partybusserne burde blive sparket ud af byen – jeg kan slet ikke forstå, at den slags er lovligt,« fortæller krimiforfatteren til Berlingske.

Her sætter han ord på sit forhold til København – på godt og ondt.

Og de rullende fester, hvor voksne mennesker leger studenterkørsel i Københavns gader, er ikke blandt hans favoritter.

Reality Awards 2016 i Wallmanns Cirkusbygningen i København mandag den 25. januar. Realitystjernerne, der har været til preparty, tager en festbus fyldt med gratis øl ind til showet i Cirkusbygningen.
Reality Awards 2016 i Wallmanns Cirkusbygningen i København mandag den 25. januar. Realitystjernerne, der har været til preparty, tager en festbus fyldt med gratis øl ind til showet i Cirkusbygningen. Foto: Simon Læssøe
Vis mere

For Michael Katz Krefeld er hele konceptet for ham fuldstændig uforståeligt.

De populære og udskældte partybusser har tidligere været kritiseret for støjgener og for at køre gæster rundt med alvorlige fejl og mangler.

I en politirazzia sidste år dumpede syv ud af syv partybusser.

Alle fik på stedet forbud mod at køre videre.

Natteliv, Gothersgade.
Natteliv, Gothersgade. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Nødudgange var spærret, og to chauffører havde ikke de nødvendige kørekort. Flere busser sælger også fri bar, selvom det er ulovligt.

Hvor Michael Katz Krefeld elsker Christianshavn, så falder det nattelivshærgede Indre By mindre i hans smag.

I særdeleshed Gothersgade.

Denne strækning har i årevis været epicenteret for fest i København, og derfor er det sted, som forfatteren mindst vil anbefale nogen.

Skrald og rod i København på Gothersgade, Købmagergade og sidegaderne i området. Cigaretskodder, plastik, tomme flasker, papir, glas og graffiti.
Skrald og rod i København på Gothersgade, Købmagergade og sidegaderne i området. Cigaretskodder, plastik, tomme flasker, papir, glas og graffiti. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

De billige sjælløse værtshuse og den ustyrlige drukkultur i Gothersgade er noget, som han er 'virkelig forbandet over'.

Det er et problem i bybilledet, som Michael Katz Krefeld mener, at København burde gøre noget  ved. Det samme gælder mængderne af skrald.

Som københavner oplever han hver weekend, at gaderne fyldes med skrald og byens grønne åndehuller som Kongens Have fremstår som 'jævnet med jorden'.

Problemet handler dog mest af alt om, at for mange i byen ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv.