Der er stor skuffelse over et lovforslag, der onsdag er blevet fremsat af regeringen.
Lovforslaget, hvori der er lagt op til grundlæggende ændringer af forbrugernes hjørnesten, Købeloven, svigter ifølge forbrugerorganisationer på særligt ét punkt.
»I stedet for at gøre os til et foregangsland på forbrugerrettigheder og grøn omstilling, så fastholder regeringens lovforslag desværre Danmark bagerst i bussen på dette helt centrale punkt,« siger formand hos Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.
Det er en manglende udvidelse af reklamationsretten, den er gal med ifølge Forbrugerrådet Tænk. Reklamationsretten er den periode, hvor man som forbruger har ret til at klage over et produkt, der går i stykker på grund af en fejl, der var til stede på købstidspunktet.
»Vi havde forventet et udspil, hvor forbrugerne fik en betydelig længere reklamationsfrist, som også vil være meget mere rimelig for produkter som biler, computere og hvidevarer. Når vores nabolande som Norge, Sverige, England og Holland for længst har indført fem og seks års reklamationsret, er det meget skuffende, at regeringen spiller ud med EU’s absolutte minimumskrav,« siger Anja Philip.
Sammen med bilisternes organisation, FDM, har Forbrugerrådet forsøgt at få reklamationsretten til at gælde i op til seks år for de såkaldte varige forbrugsgoder.
»Vi er skuffet over, at regeringen ikke har lyttet til forbrugernes ønske om en længere reklamationsfrist,« lyder det fra administrerende direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen i en pressemeddelelse.
I lovforslaget lægger regeringen op til at fastholde retten på de nuværende to år.
Det glæder antageligt Dansk Erhverv.
Chefkonsulent Bo Dalsgaard fortalte fredag til B.T., at Dansk Erhverv går ind for at fastholde den nuværende ret som den er.
»Butikkerne bruger tid og penge på at undersøge, om en vare har været i orden eller ej. Hvis man øger reklamationsperioden, frygter vi, at flere og flere kunder vil have deres varer undersøgt, og det vil påføre butikkerne en masse udgifter,« sagde han blandt andet.
At Købeloven overhovedet skal revideres skyldes et EU-direktiv. Direktivet medfører blandt andet, at den såkaldte formodningsperiode bliver forlænget til ét år. Som reglerne er nu betyder denne regel, at fejl på et produkt, der opstår inden for de første seks måneder, antages at skyldes producenten.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv er blandt de mange parter, der har indgået i høringerne forud for at lovforslaget nu er blevet fremsat.
I et høringsnotat skriver Justitsministeriet, at man noterer sig, at et flertal af udvalgets medlemmer finder, at der ikke er grundlag for at forlænge reklamationsfristen ud over direktivernes udgangspunkt på to år.
‘Justitsministeriet bemærker på den ene side, at en forlængelse af reklamationsfristen kan være til gavn for forbrugerbeskyttelsen, og at der eventuelt kan være en afledt effekt heraf på den grønne omstilling, men der ses ikke at være dokumentation for en sådan effekt.’
‘Justitsministeriet bemærker på den anden side, at en forlængelse af reklamationsfristen vil medføre merudgifter for staten i form af udgifter til flere sager ved Forbrugerklagenævnet og udgøre en økonomisk byrde for et i forvejen hårdt trængt erhvervsliv.’
Reglerne skal være vedtaget senest 1. juli 2021. Loven træder i kraft 1. januar 2022.
