Fredag formiddag er en livløs mand blevet fundet i vandet ved Havnegade i Middelfart.

Desværre stod hans liv ikke til at redde.

Det bekræfter den vagthavende ved Fyns Politi, Henrik Strauss, over for B.T.

Det var en forbipasserende, der slog alarm, skriver Fyens Stiftstidende.

»Han lå helt op ad kajen hernede, og vi har fået ham bugseret op,« siger indsatsleder ved Fyns Politi, Morten Ebersbach, til lokalmediet.

Den afdøde er nu blevet identificeret, oplyser vagtchefen.

»Det er en mand i 60erne,« fortæller Henrik Strauss.

Politiet modtog anmeldelsen om sagen klokken 08.37.