De kommer ikke til at give op, og de slipper ikke sagen, før de får retfærdighed.

Charlotte og Thomas brød sammen, da der for cirka en måned siden faldt dom i sagen om deres 13-årige datter, der blev udsat for en række seksuelle overgreb fra sin daværende idrætslærer. Nu tager de næste skridt i jagten på retfærdighed for deres datter.

De vil have sagen til at gå om – og det skal advokat Helle Hald fra foreningen Hjælp Voldsofre hjælpe med.

Hun er lige nu ved at samle alle relevante retsdokumenter, så de i fællesskab kan udforme en anmodning, der skal sendes til Rigsadvokaten, som sender den videre til Den Særlige Klageret, hvor det vurderes, om sagen kan gå om.

Charlotte og Thomas havde ikke et ønske om at optræde i medierne, men de stod frem, da deres datters overgrebsmand blev frikendt for voldtægt.
Charlotte og Thomas havde ikke et ønske om at optræde i medierne, men de stod frem, da deres datters overgrebsmand blev frikendt for voldtægt.
Vis mere

Det er sidste chance for at få juridisk retfærdighed for deres datter, efter anklagemyndigheden 16. juli afviste muligheden for, at der kunne gives en appeltilladelse.

De væmmes ved tanken om, at nogen nogensinde kan tro, at en 13-årig pige har sagt ja til de ting, Bjørn Christiansen, hendes tidligere idrætslærer, har udsat hende for.

»Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan have samvittighed til det. Det er en 13-årig pige, der er blevet voldtaget,« siger Thomas og Charlotte næsten i kor.

De taler om de nævninge og juridiske dommere, der i Østre Landsret 9. juli lod Bjørn Christiansen forlade retsbygningen med en dom for samleje med en mindreårige, efter han igennem længere tid havde begået utallige seksuelle overgreb på Charlotte og Thomas' dengang 13-årige datter.

De taler om Rigsadvokaten, som de mener burde hjælpe dem til, at sagen kan gå om.

Og de taler om mediernes dækning af sagen, hvor ord som 'samleje', 'frivillighed' og 'sex' er blevet brugt i sammenhæng med overgrebene på deres datter.

»Hvor er vores retssikkerhed som ofre i det her?« spørger Charlotte frustreret, og Thomas fortsætter:

»Hvorfor er det ham, man vælger at tro på, når det stod så klart i byretten, at han har voldtaget vores datter?«

Under første retssag, i Retten i Næstved – altså i byretten – blev Bjørn Christiansen nemlig dømt for voldtægt, hvorefter han valgte at anke dommen.

»Hvad er det for et retssamfund, når landsretten går ind og siger, at vores datter har sagt ja til de her ting?« siger Thomas.

Det har stor betydning for dem, og de er taknemmelige for, at advokat Helle Hald vil hjælpe dem med at sende en anmodning om genoptagelse af sagen til Den Særlige Klageret.

Og selv om det ikke er ofte, der genoptages sager på baggrund af indsendte anmodninger, tror de på, at de kan få medhold.

»Vi giver på ingen måde op,« siger Charlotte og fortsætter:

»Hun (Helle Hald, red.) ved godt, at det er utrolig vigtigt, at den her sag skal gå om.«

I 2019 genoptog man kun syv af de 63 straffesager, der blev behandlet i Den Særlige Klageret.

Charlotte og Thomas ved endnu ikke, hvornår en anmodning er klar, da advokat Helle Hald fortsat er ved at indhente de relevante retsdokumenter i sagen. Behandlingstiden tager almindeligvis omkring fem måneder.

B.T. bringer ikke efternavne på Thomas og Charlotte af hensyn til den forurettede i sagen.

Navnet Bjørn Christiansen bruges, når gerningsmanden omtales, da han tidligere har skiftet navn til dette. Han hed før Jacob Emil Laudrup Høpner, og B.T. er ikke bekendt med, hvorvidt han har skiftet navn yderligere.