'Du må højst drikke tre breezere, og du skal være hjemme senest klokken to.'
Synes du, sådan en regel lyder gammeldags og krakilsk - måske fordi du selv endte de fleste gymnasiefester i en hæk med mavesækken tømt for indhold - så læs lige videre.
Børn og unge skal nemlig ikke 'lære at drikke'. Deres forældre skal hjælpe dem med at omgåes alkohol på en fornuftig måde og sætte klare regler for, hvornår og hvor meget, de må drikke.
Sådan lyder budskabet fra organisationen Alkohol & Samfund, hvor direktør Peter Konow opfordrer forældre til teenagere til at hjælpe være klare i mæglet, når det gælder alkohol:
»Sæt klare regler for, hvor meget dit barn må drikke, og lad være med at skælde ud, hvis uheldet er ude og de kommer fulde hjem. I dag har mange forældre et fortroligt forhold til deres børn. Udnyt det til at tale med dit barn om, hvad der er sket og hvor meget det har drukket,« siger han.
I næste uge begynder tusindvis af danske unge i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse. Men det er ikke kun franske verber og andengradsligninger, der fylder i de unge menneskers hoveder ved studiestart.
Det gør i høj grad også det væld af introfester, fredagsbar-arrangementer og byture, som for mange gymnasieelever er en naturlig del af skolelivet. Og dermed også masser af øl, spiritus og breezers.
Det er en gammel nyhed, at danske unge er verdensmestre i druk. Danske unge er blandt dem i Europa, der drikker mest, og de er fulde oftere og tidligere end unge i andre europæiske lande.
Men hvad måske ikke så mange ved, er, at forældrene har en vigtig indflydelse på, hvor meget de unge drikker.
»Vi ved, at når det gælder alkohol, så betyder forældrenes holdninger og regler rigtig meget for, hvornår de unge begynder at drikke og ikke mindst for, hvor meget de drikker. Derfor er det vigtigt, at forældrene kommer på banen,« siger Peter Konow.
Han peger på undersøgelser, der viser, at de børn, der har forældre, der sætter grænser, også drikker mindre.
Og selv en teenager hører efter, hvad far og mor siger. Selv om det ikke altid virker sådan, understreger han.
»Børn vil gerne leve op til deres forældres forventninger. Også selv om de er teenagere,« siger Peter Konow.
For selv om de fleste danske unge forbinder det at drikke sammen med kammeraterne med noget positivt, så øger alkoholen risikoen for, at de kommer alvorligt galt af sted. Både, hvad angår vold og sex.
I folkeskolen gælder det om at lave en alkoholpolitik sammen med skolen, de andre forældre og børnene, men også i gymnasiet bør forældrene interessere sig for, hvor meget de unge drikker, mener Alkohol & Samfund.
»Spørg dit barn, hvor meget han eller hun har tænkt sig at drikke, og sæt en grænse for, hvor mange genstande de må få. For unge gælder det om at bryde grænser - hvad enten grænsen er to genstande eller fem. Så hvis de drikker to genstande mere, end de må, så er det bedre, at grænsen er to genstande end fem,« siger direktøren.
