Mængden af covid-19-patienter i Region Hovedstaden har »sprængt beredskabsplanen for indlæggelser«.
Region Hovedstaden råbte tirsdag vagt i gevær på et pressemøde efter flere dage med et støt stigende antal indlagte coronapatienter.
Der er aktuelt 732 indlagte med covid-19 i Danmark, men for bare to år siden under den store influenzaepidemi i vinteren 2017/2018 var der i nogle uger 900 indlagte på sygehusene.
Patienterne lå på gangene, og hospitalerne måtte ligesom nu indkalde personale, der havde ferie og fri.
Hvis sundhedsvæsenet kunne håndtere det for bare to år siden, hvorfor kan de så ikke det igen?
Spørger man formand for intensivlægerne Joachim Hoffmann-Petersen, var hospitalerne også hårdt pressede for to år siden.
»Det var en hæslig vinter for de ansatte i sundhedsvæsenet,« siger Joachim Hoffmann-Petersen, der også er folketingskandidat for Konservative.
Dengang havde problemstillingen ikke pressens bevågenhed på samme måde, og mange steder fik de ansatte bare besked om at holde kæft og arbejde noget mere, fortæller han.
Der er dog også helt afgørende forskelle på influenza og corona, og det er det, som lige nu er med til at presse hospitalernes kapacitet ekstraordinært.
Det, afdelingerne kæmper mest med, er mangel på personale.
»Region Hovedstaden har over 1.000, der er hjemsendte i øjeblikket, og så begynder det at blive svært at drive et sundhedsvæsen,« siger Joachim Hoffmann-Petersen.
Modsat influenzaepidemien, hvor man kunne vaccinere personalet – og læger og sygeplejersker i øvrigt kun skulle blive hjemme, hvis de var syge – så skal de ansatte under coronaepidemien blive hjemme, hvis de tester positiv uden at have symptomer, hvis de er nære kontakter, og hvis de er gravide i sidste trimester.
En god strategi, understreger Joachim Hoffmann-Petersen, fordi man på den måde nedsætter risikoen for at starte smittekæder på hospitalerne.
»Der er jo ingen grund til, vi skaber vores egne kunder,« tilføjer han.
Men det betyder, at afdelingerne mangler personale, mens patienterne vælter ind.
Professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard fortæller, at hans afdeling aktuelt mangler over halvdelen af sit faste personale på grund af corona.
Og mens det tilbageværende personale skal løbe stærkt for at passe et stigende antal alvorlige syge coronapatienter, skal de samtidig finde tid til at lære alle de nye op, som hospitalerne kalder ind, og det giver et stort pres på afdelingerne.
»Det personale, som kommer udefra, er personale, som ikke er vant til at passe de her patienter. Det er bestemt ikke det samme at arbejde i et ambulatorium, som det er at passe alvorligt syge coronapatienter, og det kræver træning og oplæring.«
Både Joachim Hoffmann-Petersen og Lars Østergaard peger også på, at det er hårdt, udfordrende og tidskrævende at arbejde under isolationsforhold.
En anden markant forskel fra foråret er, at det ikke er intensivafdelingerne, som lige nu er meget hårdt presset af coronapatienter, men de medicinske afdelinger.
»Intensivkapaciteten er fyldt, men det er den altid om vinteren, og jeg tror ikke, vi har mere travlt nu, end vi havde under influenza. Det er på de medicinske afdelinger, hvor der især er problemer lige nu,« fortæller Joachim Hoffmann-Petersen.
Og ser man på de aktuelle tal, er det også kun en mindre del af patienterne, der er indlagt på intensiv.
723 patienter smittet med corona er aktuelt indlagte på de danske sygehuse, heraf er 11 procent svarende til 83 patienter indlagt på intensiv.
En markant forskel fra foråret, hvor der 2. april var rekord på 153 patienter indlagt på intensiv. 29 procent af det samlede antal indlagte var med coronavirus.
At patienterne fylder mere på de medicinske afdelinger og mindre på de intensive er gode nyheder. Det skyldes nemlig, at vi er blevet bedre til at behandle coronapatienter, så de bliver mindre syge.
På de medicinske afdelinger får patienterne ilt og forskellige typer medicin, de bliver overvåget, og så har dem, der har underliggende sygdomme, ofte brug for hjælp til det, fordi de kan blive forværret, fortæller Lars Østergaard.
Og det virker.
Indlæggelsestiden er blevet halveret, og for yngre patienter er risikoen for at dø også halveret, fortæller Lars Østergaard.
