Hvordan definerer man 'en god udsigt'?
Er det, når man fra sit kontor eller værelse hver dag kan fordybe og forelske sig i det uendelige hav? Er det, når man har et storslået vy over den pulserende storby?
Eller er det, når man én gang om året fra sit vindue står på første parket til udklækningen af et lille kuld pippende ællinger?
De fleste vil nok vælge en af de første to muligheder, men ikke desto mindre er sidstnævnte virkeligheden for Tania Larsen Kvist fra Aalborg.
Og med den udsigt følger et lille, finurligt redningseventyr, der år efter år gentager sig.
Eventyret udfolder sig i noget så charmerende som Arkadens parkeringshus ved John F. Kennedys Plads i Aalborg. Og det er altså derned, Tania Larsen Kvist kan kigge fra sit kontor, når hun er på job som socialrådgiver på det nærliggende jobcenter.
Hvert år, når græsset bliver højt, badetøjet findes frem, og luften fyldes med duft af grillede bøffer, får parkeringshuset en lille gæst.
»Der er sådan nogen store blomsterbede, og der kommer så hvert år en lille andemor. Hun er næsten tam og ligeglad med, at vi bevæger os tæt på hende,« fortæller Tania Larsen Kvist.
Men det er ikke hvilken som helst andemor.
Det er, ifølge Tania Larsen Kvist, verdens dummeste andemor.
Andemoderen bygger hver sommer en lille rede og udruger sine æg i parkeringshuset, men problemet er, at stedet i realiteten slet ikke er egnet til formålet.
Der er ingen vand. Der er ingen mad. Til gengæld er der en masse måger, der er klar til at hapse de små ællinger i én delikat frokostbid.
Tania og kollegaerne satte derfor vand og havregryn ned til andemoderen, da den i begyndelsen af sommeren – for sjette år i træk – kom på besøg i parkeringshuset.
Herefter har de holdt skarpt øje, og da de små ællinger så tidligere på ugen tog de første skridt i deres liv, iværksatte Tania en storslået redningsaktion.
Med mågetruslen hængende over hovedet var det nemlig et kapløb med tiden, da hun i en papkasse fik indfanget samtlige ællinger.
Da de ni dunede charmetrolde alle befandt sig i kassen, kunne Tania endnu en gang gribe sin mobiltelefon og ringe til Farstrup Vildtpleje, der så kom og hentede både ællinger og andemor.
»Det er et ægtepar, der har det her sted, hvor de redder nødstedte dyr, og de tager sig hvert år godt af denne her andemor. Heldigvis,« siger Tania.
Og det er så nu, vi er nået til eventyrets diskuterbare morale.
For den kvikke læser vil nok undre sig og stille ét spørgsmål: Er andemoderen virkelig så dum?
Er det ikke i stedet en særdeles kvik andemor, der værdsætter den gode behandling med vand, havregryn og en sikker transport til Farstrup Vildtpleje, hvor hendes familie også bliver passet og plejet?
»Jo, sådan kan man da også se det, haha. Det vigtigste er dog at sige, at her i jobcentret har vi plads til alle slags mennesker... og alle slags dyr,« siger Tania grinende.
I alt skyder hun på, at der er de seneste seks år er fragtet omkring 40 små ællinger mod Farstrup Vildtpleje.
