I et hjørne af Thomas Vinterbergs kontor står en plastikpose. I posen ligger en hjulkapsel og hans datters dagbog.
Hans psykolog har anbefalet ham ikke at læse i den – de første mange år.
4. maj sidste år fik Thomas Vinterberg dét ene opkald, ingen forældre kan tåle.
Opkaldet var fra Belgien, og i den anden ende fortalte en læge om en forfærdelig ulykke på motorvejen. En ulykke, som både Thomas Vinterbergs ekskone, Maria Walbom Vinterberg, og hans 19-årige datter, Ida, var involveret i.

Maria Walbom Vinterberg overlevede, men Ida døde.
Få dage efter ulykken tog Thomas Vinterberg til Belgien. På hospitalet besøgte han sin ekskone. I lighuset holdt han sin afdøde datter i sine arme.
Bagefter fik han to betjente til at vise sig ulykkesstedet. På den sodede vej, hvor bilen var brudt i brand, kort efter at hans nærmeste var reddet ud af den, fandt han hjulkapslen.
Filminstruktøren har ikke fortalt om ulykken før. Hverken den, der skete på mortorvejen i Belgien, eller den, der efterfølgende rev ham og alle i hans nærhed itu.
Nu har jeg lært at se de billeder af hende, der hænger på væggeneThomas Vinterberg
Nu har han besluttet at sætte ord på det, der skete. Dels i et stort interview i Politiken, dels på DR1 i '21 Søndag'.
Fire dage før ulykken var Thomas Vinterberg begyndt på optagelserne til sin nye film, 'Druk'. Filmen, der har premiere til september, er en af de 56 film, der netop er blevet udtrukket til hovedkonkurrencen på årets Cannes-filmfestival.
Filmen er anledningen til, at Thomas Vinterberg nu fortæller om sit tab. For han føler ikke, at han kan træde i karakter som filminstruktør igen, før han har delt sin egen historie. Sin egen ulykke. Sin egen sorg, der nu er en del af hans liv.
Filmoptagelserne blev det helle, han – nogle gange – kunne ty til midt i sorgen. Men det var også Idas film, og derfor gav det mening for ham at fortsætte. Datteren havde læst manuskriptet, hun skulle selv spille med i den, som datter af hovedpersonen, og filmen skulle optages på Aurehøj Gymnasium, hvor hun havde været elev.

Sidste optagedag var den værste. Der skulle Ida have været med i en scene i en kano. Han havde glædet sig til den dag – og til, at hun skulle være med, når de holdt fest om aftenen. Dét gjorde ondt.
18. maj 2019 blev Ida begravet. Mere end 1.000 mennesker var forsamlet i Marmorkirken, og trafikken gik i stå, da følget bar den blomstersmykkede, lyse trækiste gennem gaderne til Holmens Kirkegård.
I dagene efter ramte sorgen. Thomas Vinterberg husker de første tre uger som en tid, hvor tårerne kun blev holdt tilbage af øjenlågene, og han græd, så snart han slog øjnene op om morgenen.
Senere blev han nødt til at rationere tårerne af hensyn til sine yngste børn. Ud over Ida og hendes storesøster, Nanna, er han far til Lily på snart fem og Albert, der lige er fyldt otte år. De yngste børn er præsten Helene Reingaard Neumann mor til.
Sorgen kilede sig ind i livet og er stadig med ham i alt, hvad han gør. Nogle dage fylder den meget, andre dage trækker den sig en anelse tilbage.
Det første år har været hårdt. Han kan stadig ikke være med, når resten af familien ser film med Ida på, og han tør ikke lytte til bestemt musik.
»Nu har jeg lært at se de billeder af hende, der hænger på væggene. For dem ville jeg ikke tage ned. Men jeg kan ikke tage nye frem. Måske næste år. Så er vi på vej ud af et mørke,« siger han til Politiken.



