For nogle vil efterklangen af coronakrisen være det sidste, de husker fra deres tid i musikbranchen.
Et fald i indtægter fra rettigheder og besynderlige krav om blandt andet at fotografere tomme dansegulve for at få adgang til hjælpepakker sætter nu for alvor sine spor. Og det får folk til at vende branchen ryggen, lyder det.
»Helt generelt er det en branche i knæ, hvor folk lever af hjælpepakker, så vidt det er muligt. Vi har set, at der er en del, der er skiftet væk,« siger formand for Foreningen for Koncert- og Eventpersonale Thomas Gerdes.
Hans udmelding kommer, efter at Dansk Musiker Forbund har fortalt, at musikere blandt andet sælger instrumenter og udstyr for at finde penge, mens krisen hærger.
At der er tale om en udsat branche, skyldes ifølge Thomas Gerdes til dels, at musikere, teknikere og scenefolk typisk befinder sig i gråzoner mellem faste job og freelancetilværelser.
»Vi er en 'cowboyderbranche', så vi har aldrig været gode til at sige: 'Nu sætter vi os ned og gør noget sammen.' Men det blev corona sådan en kickstarter til,« siger han og fortæller, at foreningen, hvor han nu er formand, blev stiftet i april 2020. Foreningen tæller 300 medlemmer.
Han uddyber en af årsagerne til, at folk i branchen kan have svært ved at opnå økonomisk hjælp.
»Der er lydfolk, som arbejder freelance, men som har valgt at deponere administrationen af deres indtægt hos eksempelvis et lydudlejningsfirma, så de slipper for selv at skulle have udgiften til en bogholder eller revisor. De får fra firmaet udbetalt det, man må, som A-indkomst, mens resten bliver udbetalt som B-indkomst.«
»Men lige så snart man vælger at gøre det – og det er der en del, der gør – så har man ikke mulighed for at få lønkompensation fra virksomheden, fordi de ikke er rigtigt ansatte, ligesom de heller ikke kan søge hjælp som freelancere, fordi de står til at få A-indkomst,« siger Thomas Gerdes.
Blandt andet af den årsag er der flere af 'de sorte T-shirts' – det næsten usynlige folk, der bag scenerne får koncerter til at spille i mere end én forstand – der har stemt den sidste guitar og sat de sidste kabler i scenehøjttalerne.
»Forhåbentlig kommer mange tilbage, men jeg ved, at der er nogle, der er gået fra at være produktionsledere til at gå tilbage til at være ingeniører, som de engang uddannede sig til. De, tror jeg ikke, kommer tilbage. For de får jo en smag for det faste arbejdsliv fra 8 til 16 i stedet for det rakkerliv, vi har,« siger han.
En undersøgelse fra januar udført af konsulentvirksomheden Ernst & Young viser, at musikbranchen i Europa har lidt et omsætningstab på hele 75 procent.
I Danmark er rettighedsindtægterne fra liveevents faldet med 62 procent fra 2019 til 2020, oplyser Koda, der forvalter ophavsretten for komponister, sangskrivere og pladeselskaber.
Ifølge Thomas Gerdes vil krisen i musikbranchen være til at høre for publikum, i takt med at koncertergængerne vender tilbage til koncertsale og festivalscener.
»På sigt kan det få en negativ konsekvens for kvaliteten af de events og koncerter, der bliver afholdt. Det kan godt være, at det er en 'artyfarty-ting', men hvis de gode lydfolk ikke længere gider at lave lyd, bliver konsekvensen en kvalitetsnedgang,« siger han.
I en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup lyder det, at der er 'fuld forståelse for frustrationen'. Men der er også hjælp at hente, lyder det med henvisning til en række kompensationsordninger.
»Sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttede vi i foråret, at man skulle opleve et tab på minimum 30 procent for at få adgang til kompensationen. Det gjorde vi for at sikre, at kompensationen kom ud til de selvstændige, kunstnere og freelancere, der havde mest brug for hjælpen. Når det er sagt, så forstår jeg godt, at vi alle længes efter en mere normal hverdag, hvor man kan koncentrere sig om det, man brænder for, og ikke om at søge om eventuelle kompensationer,« siger Simon Kollerup.
