De står på rampen. Mærker varmen fra motoren og saltvandet, der bliver pisket op af EH101-helikopterens rotorblade. Så får de grønt lys.

Som perler, der flyver af en snor, rammer de en efter en havets overflade. Lene som nummer to. Hun lander hårdt. Vandet slår.

»Det gode ved at være nummer to er, at så sker det nærmest automatisk. Man kan jo ikke stå tilbage for ham, der står bagved,« siger Lene, der til daglig er bataljonschef ved Trænregimentet i Aalborg, hvor hun uddanner nye soldater.

I 21 år har hun været i Forsvaret, og hendes grundtese har altid været, at hun skulle kunne tage vare på sig selv – særligt når hun skal ud og løse opgaver.

Helikopeteren svæver rundt i området, og pludselig får de at vide, at om fem minutter skal de være klar. Rampen køres ned.
Helikopeteren svæver rundt i området, og pludselig får de at vide, at om fem minutter skal de være klar. Rampen køres ned. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere
Vandet slår hårdt. Derfor er det vigtigt, at man kigger lige frem. Folder armene bag hovedet og samler benene.
Vandet slår hårdt. Derfor er det vigtigt, at man kigger lige frem. Folder armene bag hovedet og samler benene. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere
Helikopteren flyver med cirka 30 km/t., idet de skal springe ud – en efter en.
Helikopteren flyver med cirka 30 km/t., idet de skal springe ud – en efter en. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere

Det er det, hun til daglig prædiker for sine soldater, og derfor hun i august tog kampen op med Frømandskorpsets Kampsvømmeruddannelse.

»Jeg havde overvejet det i nogle år, men jeg har ikke tidligere rigtig haft modet,« siger Lene.

Og der er da heller ikke andre kvinder før hende, der har bestået det to ugers forløb, der tæller en række opgaver som at springe ud fra en helikopter i fart og svømme 10 kilometer på åbent hav med rygsæk, gevær og fuld udrustning.

»Hvis man isolerer de enkelte dele, vi træner, er de ikke nødvendigvis hårde. Men det er den kontinuerlig belastning over de her to uger, der er hård fysisk og mentalt,« siger Lene.

I mere end seks timer lå Lene på ryggen og svømmede i bagende sol, da hun skulle svømme 10 kilometer på åbent hav med fuld udrustning, gevær og rygsæk.
I mere end seks timer lå Lene på ryggen og svømmede i bagende sol, da hun skulle svømme 10 kilometer på åbent hav med fuld udrustning, gevær og rygsæk. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere
Efter udelukkende at have brugt benene på de seneste seks timers svømmetur skal hjernen til at arbejde igen på land, hvor de hurtigt skal klæde om og melde sig klar til en ny opgave.
Efter udelukkende at have brugt benene på de seneste seks timers svømmetur skal hjernen til at arbejde igen på land, hvor de hurtigt skal klæde om og melde sig klar til en ny opgave. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere

Selv beskriver hun sin egen grundform som 'okay', men skynder sig at tilføje, at hun ikke på nogen måde kan måle sig med de frømand, der til daglig forbrænder så mange kalorier til vands og til lands, at de i kantinen på Marinestation Kongsøre må spise tre-fire gange så meget som en gennemsnitlig dansker.

Smilet på kollegaens mund afslører dog, at Lenes beskrivelse af egen form må forstås som ret beskeden for folk, der ikke har deres daglige gang i Forsvarets operationelle specialstyrker.

Da Lene i februar fandt ud af, at en anden kvinde også var interesseret i at prøve kræfter med kampsvømmeruddannelsen, kontaktede hun Specialoperationskommandoen.

Hun vidste, at de havde interesse i at få flere kvinder ind i specialoperationsstyrkerne. Ikke nødvendigvis som frømænd eller jægersoldater, men som bidragsydere i nogle af de operationer, hvor man har brug for kvinder.

Lige nu har generalmajor Peter Boysen, der er chef for Specialoperationskommmandoen, cirka syv procent kvinder i sin kommando.

»Og vi vil rigtig gerne have mange flere,« siger han.

Kvinderne kan nemlig give adgang til den halvdel af befolkningen, som mændene i nogle operationsområder ikke kan tale med.

»Vi forsøger at gøre vores værktøjskasse så stor som muligt, når vi skal ud og løse opgaver. Og der er visse kulturer i f.eks. Mellemøsten, hvor vi har brug for kvinder til afhøring af vidner eller efterretningsindhentning,« siger han.

I løbet af de to uger har de trænet forkellige måder at komme ubemærket i land fra havet og omvendt.
I løbet af de to uger har de trænet forkellige måder at komme ubemærket i land fra havet og omvendt. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere
Øvelserne foregår både i dagslys og mørke.
Øvelserne foregår både i dagslys og mørke. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere

Han er ikke i tvivl om, at når vi i Danmark endnu hverken har haft kvindelige frømænd eller jægersoldater, så er det klart de fysiske krav, der afholder kvinderne fra at søge.

»Det er også mentalt krævende, men lige der, tror jeg, at kvinderne på mange måder er bedre end mændene,« siger han.

Hverken Peter Boysen eller Lene mener dog, at man skal sænke de fysiske krav for at få kvinderne med.

»Mine mandlige kolleger må ikke være i tvivl om, at jeg kan tage vare på mig selv. Ligesom jeg også forventer, at de kan tage vare på sig selv. Den tvivl må bare aldrig opstå,« siger Lene.

Kampsvømmeruddannelsen er altså en slags blåstempling af Lenes færdigheder til vands.

På samme måde har en 25-årig løjtnant som den første kvinde nogensinde i år bestået Jægerkorpsets patruljeuddannelse.

Af sikkerhedshensyn kan 'nummer 20', som hun hed under det syv uger lange forløb, ikke medvirke i medierne.

»Hver kvinde har på hver sit område kastet sig ud i noget, som aldrig er gjort før. Man kan kun være fuld af beundring over deres præstationer,« siger Peter Boysen om Lene og 'nummer 20'.

Lene var den eneste kvinde, som gennemførte kampsvømmeruddannelsen.
Lene var den eneste kvinde, som gennemførte kampsvømmeruddannelsen. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere
Lene modtager sit bevis efter to ugers udannelsesforløb på Marinestation Kongsøre.
Lene modtager sit bevis efter to ugers udannelsesforløb på Marinestation Kongsøre. Foto: Christian Sundsdal
Vis mere

Ud over at vise andre kvinder, at det kan lade sig gøre, viser deres præstationer ham, hvilke fysiske krav der kan komme til at indgå i en form for uddannelsesforløb målrettet kvinder til specialoperationsstyrkerne. Noget, der dog endnu kun er på tegnebrættet.

»De fysiske krav i en fremtidig operatøruddannelse målrettet kvinder skal afspejle de opgaver, som kvinderne skal løse. Her kunne patruljekurset og kampsvømmeruddannelsen være to af de elementer, som uddannelsen kunne indeholde,« siger Peter Boysen, som pointerer, at kravene ved en operatøruddannelse målrettet kvinder derved godt kan adskille sig fra de fysiske krav, der er til operatørerne i Jægerkorpset og Frømandskorpset.

De fysiske krav vil altid tage længere tid for kvinder at træne op til. Fysiologisk set tager det bare længere tid for kvinder at opbygge muskler. Og det må man bare acceptere, mener Lene.

»Der går ikke en uge fra ide til handling. Der går måske et halvt, et helt år eller to år for nogen afhængig af, hvor virkelig gerne man vil det, og hvor god ens grundform er,« siger hun.

Tørdragten har de på i alle situationer i vandet. Den ryger som regel, når de går i land – hvis de kan nå det.
Tørdragten har de på i alle situationer i vandet. Den ryger som regel, når de går i land – hvis de kan nå det. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ud over sin grundform som soldat brugte hun specifikt et halvt år, hvor hun nøje havde tilrettelagt en hverdag med arbejde og målrettet træning.

Men i virkeligheden tror hun, at det handler mere om mod.

»Jeg tror bare, vi som kvinder er mere tilbøjelige til at tænke, at 'det kan jeg sikkert ikke', og så fraholde os fra at gøre det, i stedet for at tænke, at 'det er jo modigt bare at stille op', og kaste sig ud i det,« siger hun.

Selv fandt hun først modet til at kaste sig ud i det, da hun hørte om en anden kvinde med samme planer.

Når man har ligget mange timer i vandet, skal hjernen lige i gang igen og finde balancen på land igen. Derfor er der indlagt opgaver, så de tvinges til hurtigt at finde fokus igen.
Når man har ligget mange timer i vandet, skal hjernen lige i gang igen og finde balancen på land igen. Derfor er der indlagt opgaver, så de tvinges til hurtigt at finde fokus igen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det med at have en wingman har jeg egentlig aldrig tillagt den store værdi, men det tror jeg faktisk nok, det var,« siger hun.

Da hun først var mødt op på Marinestation Kongsøre, spillede køn dog ikke nogen betydelig rolle. Alle var på lige vilkår, og det var vandet, som var deres fælles udfordring.

»Jeg udtrykker mig måske mere end nogle af mine mandlige kolleger,« siger hun som den eneste forskel, hun lige kan pege på.

F.eks. lagde hun ikke skjul på, at hun ikke var super glad for den helikopterøvelse, som andre synes lød virkeligt spændende.

Inden de springer ud fra helikopteren, øver de springet fra hangaren på marinestationen.
Inden de springer ud fra helikopteren, øver de springet fra hangaren på marinestationen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg vidste, at jeg på et tidspunkt skulle svømme 10 kilometer i fuld udrustning. Det ville jeg hellere gøre end springe ud fra en helikopter. Helikopteren var klart min største hurdle,« siger Lene, som dog aldrig var i tvivl om, at hun nok skulle få det gjort.

»... hvis jeg bare ikke stod forrest eller bagest,« tilføjer hun.