Cirka én million danskere sidder klar foran fjernsynet fredag aften, når fem håbefulde sangere skal forsøge at kæmpe sig videre i årets X Factor.

I denne uges program er der dog ét, stort men.

Der skal nemlig smides to deltagere ud, således at fem bliver til tre.

Det skriver TV 2.

En af medlemmerne fra gruppen The Kubrix bliver trøstet, efter de i sidste uge røg ud
En af medlemmerne fra gruppen The Kubrix bliver trøstet, efter de i sidste uge røg ud Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Årsagen er, at man ikke smed nogen ud i første liveprogram, fordi man forsøgte at gardere sig mod, at en af deltagerne fik coronavirus og derfor blev nødt til at ryge ud af konkurrencen.

Men det er som bekendt ikke sket.

»Heldigvis har vi ikke været ramt af coronavirus, og eftersom vi kun kan have tre med i finalen, så skal der to ud på fredag. Det har vi hele tiden vidst ville blive en konsekvens,« siger underholdningsredaktør Dorte Borregaard.

Og hvordan kommer det så til at foregå?

Først skal alle deltagere optræde på scenen én gang, som vi normalt kender det. Herefter bliver alle stemmer talt op, og én deltager ryger ud.

Herefter gentager man den proces. De resterende fire sangere går på scenen, der stemmes igen, og så bliver den anden deltager smidt ud.

Til slut står der så deltagere – klar til X Factor-finalen i næste uge.

Det betyder altså også med andre ord, at de tre dommere ikke har noget at skulle have sagt i fredagens program.

TV 2 skriver derudover, at det er ganske normalt eksempelvis i Englands version af X Factor, at man smider to deltagere ud i samme show, men det første gang i den danske version, at det sker.

De resterende deltagere i sangkonkurrencen er: Lucca, Nikoline Steen Kristensen, Dan Laursen, Solveig og Simon & Marcus.