Kong Frederik og dronning Mary har mandag eftermiddag indledt et tre dage langt statsbesøg i Frankrig.
Kongeparret har mandag påbegyndt første ud af flere officielle ankomster i forbindelse med det franske statsbesøg i hjertet af Frankrigs hovedstad, Paris.
Med pomp og pragt har den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron modtaget kong Frederik og dronning Mary ved Hôtel des Invalides med en militærceremoni.

Ved ankomsten lyder den danske og franske nationalsang ud over gården ved Hôtel des Invalides, imens kongen og Macron går side om side.
Hôtel des Invalides rummer museer og monumenter, der alle relaterer sig til Frankrigs militærhistorie.
/ritzau/
Del:
