Flere demonstranter er fredag mødt op foran Amalienborg med tibetanske flag.

Det viser billeder fra stedet.

Her ses et billede fra Amalienborg fredag.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, skal fredag i audiens hos kong Frederik.

Udenrigsministeren har torsdag holdt et møde med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), i København.

Kina anser det bjergrige område Tibet for at være en del af Kina, mens den kinesiske tilstedeværelse i regionen blandt nogle tibetanere ses som en besættelse.

Der er ifølge Politiken mødt 14 demonstranter op på stedet med flag og skilte.

Her ses et billede fra Amalienborg fredag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Under torsdagens møde mellem de to udenrigsministre var der ligeledes mødt en mindre gruppe demonstranter op klædt i gult tøj.

Denne gang på Asiatisk Plads i København, hvor Udenrigsministeriet ligger. Her fortalte en af de fremmødte, som ikke ville give sit navn til Ritzau, at de demonstrerede mod Kinas forfølgelse af Falun Gong.

/ritzau/