'Børn skal bestemme så meget som muligt', lød overskriften i en klumme hos Alt for damerne den 29. juni.

I klummen deler akupunktør og forfatter Katrine Birk ud af sine tanker om børneopdragelse, hvordan hendes børn får lov til at have stor medbestemmelse i hjemmet og skal lære ud fra egne erfaringer – eksempelvis at man fryser om fødderne, hvis man går ud i en vandpyt uden sko på.

Klummen blev dagen efter samlet op af TV 2, der inviterede Katrine Birk i 'Go' aften live', hvor hun videre blandt andet fortalte, at hendes børn som udgangspunkt ikke behøver at sætte sig til bords, straks der bliver serveret aftensmad, hvis de nu er midt i en god leg.

Og så gik Facebook amok. TV 2 delte torsdag aften et lille klip fra interviewet, hvilket det seneste døgn er blevet set over 500.000 gange og har resulteret i over 2.000 kommentarer. En del mener, hun er helt gal på den.

SE KLIPPET FRA TV 2 HERUNDER. ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER VIDEOEN.

Det fortæller Katrine Birk fredag eftermiddag til B.T. Hun føler sig misforstået og ærgrer sig over, at hendes budskab er kommet skævt ud over rampen.

»Det er blevet stillet op, som om jeg er den her grænseløse mor, der ikke kan finde ud af sige nej til mine børn. At jeg bare siger ja til alting for at undgå konflikter. Sådan er det jo slet ikke. Jeg synes faktisk, det er ubehageligt at læse alle Facebook-kommentarerne.«

Katrine Birk bor til daglig med sin kæreste Casper og deres i alt fire sammenbragte børn i alderen tre til syv år  i København.

Hun forklarer, at deres opdragelsesfilosofi overordnet går ud på at lade børnene agere frit inden for nogle fastsatte, forsvarlige rammer. For selvfølgelig lader hun for eksempel ikke bare sin datter løbe ud på motorvejen for at finde ud, af at man kan blive kørt ned, griner hun med henvisning til en undrende Facebook-kommentar.

»Selvfølgelig er det forældrene, der skal have førekasketten på, ellers lægger vi alt for meget ansvar over på børnene. Det handler bare også om, at de også skal føle sig set og hørt,« fortæller hun.

Katrine Birk med datter.
Katrine Birk med datter. Foto: Privatfoto
Vis mere

Hun uddyber med et eksempel fra hverdagen.

»Hvis jeg vil have, de skal i seng klokken otte, kan det være, de har nogle gode ideer til, hvordan de kan komme i seng kvart over otte, ved for eksempel ikke at få læst godnathistorie. Så føler de, at de har fået noget medbestemmelse, og jeg ved, at de kommer i seng på samme tid alligevel.«

Så det er også små tricks til at komme igennem hverdagen?

»Ja, når jeg føler, mine børn stejler og ikke gider gøre, som jeg siger, så handler det tit om, at de ikke føler sig set og hørt. Så jeg giver dem lov til at bestemme i de rammer, jeg har sat for dem.«

Hvordan opstod dine tanker om den her form for børneopdragelse?

»Jeg er blandt andet super inspireret af Jesper Juul (forfatter og familieterapeut, red.) og hans budskab om, at vi som forældre har lederskabet i familien, men at vi kan forvalte vores lederskab, så vi værner om børnene og giver dem følelsen af, at de også kan bestemme nogle ting, i stedet for at være hård og hele tiden overskride deres grænser.«

Det er ikke bare fordi, du selv er vokset op i et hjem fuld af regler?

»Nej, jeg tror, jeg er vokset op i et klassisk hjem, hvor der selvfølgelig har været nogle regler. Jeg tror bare ikke på det gamle børnesyn, at hvis børn opfører sig dårligt, er det, fordi de er nogle møgunger. Hvis børn opfører sig dårligt, er det, fordi de ikke har det godt og skal have hjælp.«

Katrine Birk med sine børn.
Katrine Birk med sine børn. Foto: Privatfoto
Vis mere

Har du nogensinde fået reaktioner fra dine børns lærere og pædagoger?

»Overhovedet ikke. Jeg husker engang, hvor de sagde, at de faktisk prøvede at støtte min datter til at sige mere fra i stedet for at tilpasse sig så meget. Vi har generelt nogle ret regelrette børn. Hvis vi eksempelvis spiller Uno, går de meget op i, at man skal følge reglerne.«

Det lyder til at fungere for jer. Er der nogle punkter, hvor du tænker, det alligevel er bedst, at de voksne siger til børnene, at sådan er det bare?

»Ja, på mange punkter. Det er netop også derfor, jeg synes, det er så vigtigt, at vi giver dem lov til at bestemme selv, der hvor vi kan. Men hvis ens barn eksempelvis ikke vil i skole, så kan man jo ikke bare blive hjemme. Men så hjælper det tit at spørge ind, 'hvorfor vil du ikke i skole?' og så slippe den spænding, der kan være.«

Katrine Birk tilføjer:

»Men det er jo heller ikke hver dag, at det eksempelvis lykkes at sige, nu skal du i seng klokken otte, og så er der ro kvart over. Jeg kan jo også godt have en ide om, at jeg ikke vil skælde mine børn ud og så kommer til det alligevel, hvis jeg bliver presset. Det er hele tiden en øvelse i at gøre det bedre.«