Et livsmønster kan være med til at styre vores valg og i værste fald begrænse os. 

Det forklarer psykolog Johanne Stentoft, der også giver dig redskaber til at bryde uhensigtsmæssige livsmønstre.

Da du læste rubrikken, var der da noget, der ræsonnerede hos dig? Måske har du en indre stemme, der fortæller dig, hvad du ikke duer til, at du ikke er noget værd eller ingen vil bryde sig om dig, hvis de virkelig kendte dig.

LÆS OGSÅ: Psykolog: Stop dit tankemylder ved at lave denne simple øvelse

Måske er stemmen så genkendelig, at den efterhånden bare er blevet til baggrundsstøj, men stadig dybt grundlæggende for det meste af det, du foretager dig.

LÆS OGSÅ: Gitte til andre introverte: "Vi skal ikke spille med på en leg, der ikke er skabt til os"

Psykolog Johanne Stentoft forklarer, hvordan disse livsmønstre kan stå i vejen for sandheden om dig, men også hvad du skal kigge på for at ændre på mønsteret. Livsmønstre.

De bliver dannet tidligt i vores barndom. Og for de fleste af os er vores livsmønstre ubevidste.

Selvom det indimellem kan føles som en definition af, hvem vi er, er vores livsmønstre ikke fastlåste, og der er noget, du selv kan gøre for at ændre det, forklarer Johanne Stentoft.

Stop for rødt, gå for grønt

Først skal vi lige forstå de såkaldte livsmønstre. Vi har alle en viden, som ligger til grund for de forudindtagelser, vi har.

For eksempel er det helt naturligt for os, når vi bevæger os ud i trafikken, at vi stopper for rødt og fortsætter, når det bliver grønt. Vi ved helt kropsligt, hvordan vi skal agere.

»Det er en form for harddisk eller en usynlig hukommelse, der skaber en autopilot-funktion i os, som også bestemmer, hvorfor du godt kan lide noget og ikke kan lide noget andet,« fortæller psykolog Johanne Stentoft.

Hun er specialiseret i schematerapi og derudover er hun forfatter til bogen 'Livsmønstre', som desuden er et tema, hun arbejder med i sin praksis med både par og individuelle.

Bogen er skrevet til dem, der ønsker at forstå eller blive klogere på de relationer og reaktioner, der bliver ved med at gå igen. Som et mønster.

Nogle mønstre er måske så fastlåste, at de kan være nærmest umulige at gøre sig fri af, men alle mønstre kan ændres, understreger psykologen.

Dine livsmønstre definerer dig ikke, men det er resultatet af det, du har erfaret. Så lad os få slået det fast: Du er ikke forkert.

Du skal være nysgerrig

Når du føler dig forkert eller mindre værd, er der som regel nogle indre kritiske stemmer på spil, forklarer psykolog Johanne Stentoft.

Og så er der det fysiske aspekt.

De fleste af os kender følelsen af hjertebanken, når der er noget på spil. Det kan være en præsentation foran mange mennesker eller en tale til en vigtig person. 

Adrenalinen strømmer ud i kroppen, og selvom kroppen reagerer, som om der er fare på færde, så ved vi godt rationelt, at det er nervøsitet og spænding.

Men oplever du ofte den fornemmelse – i sådan en grad, at det begrænser dig, så kan det have noget med dit livsmønster at gøre, forklarer Johanne Stentoft.

»En god port ind til at lære dit livsmønster at kende er at kigge på, hvornår du er presset. Hvis du tænker på de seneste to uger, vil der givetvis være et tidspunkt, hvor du har følt dig presset. Enten følelsesmæssigt eller kropsligt, hvor du har kunnet mærke, at nu kommer du på dybt vand.«

Det kan for eksempel være, du er blevet tilbudt en arbejdsopgave eller en deltagelse til et socialt arrangement, hvor de indre kritiske stemmer og ængsteligheden har fyldt.

»Måske ved du endda godt med din fornuft, at det ikke er farligt eller der er grund til at blive SÅ nervøs, men har reaktionen alligevel.« 

»Du kan være nysgerrig på, hvad sker der inde i maskinrummet hos mig – hvorfor reagerer jeg sådan her, når jeg ved, at der ikke er fare på færde?«

For hvis du siger nej til en arbejdsopgave, som du egentlig gerne vil tage, men i stedet lader dig begrænse, eller du ikke taler med folk, som du egentlig gerne vil tale med, men ikke gør, fordi din indre kritiske stemme holder dig tilbage, er der måske et livsmønster, der skal brydes.

»Når man efterlever sine gamle negative erfaringer fra alle de situationer, hvor man ikke har fået mødt sine behov, så får man en overlevelsesstrategi, som egentlig har det med at forstærke det, der var livsmønstret i udgangspunktet,« siger Johanne Stentoft.

Bryd med livsmønsteret

Psykologen forklarer, hvordan overlevelsesmekanismer bliver til en del af vores personlighed.

»Vores livsmønstre bliver vævet ind i os så tidligt, at vi tror, at det er sandheden om os, og så kan konklusionen og definitionen hurtigt blive fx 'jeg er nok bare introvert'.«

I nogle tilfælde vil terapeutisk hjælp være det mest hensigtsmæssige for at bryde med sine livsmønstre.

Men Johanne Stentoft anbefaler, at hver gang du oplever de uhensigtsmæssige tanker eller følelser, så stop op og mærk efter, hvad det er, du reagerer på og hvorfor. Kig på, hvad du har brug for at gøre.

»Hvis man køber ind på livsmønsterets budskab om, at andre mennesker ikke vil bryde sig om det de ser, hvis man lader dem komme tæt nok på, vil man naturligt få lyst til at 'gemme sig' og så vil man dermed aldrig få oplevelsen af at jeg var god nok og de kunne godt lide mig.«

Vores livsmønstre definerer os ikke. Og hvis du ændrer livsmønstret, bliver du ikke til en anden, men i højere grad dig selv.