Siden 1. august har der i Europa været rapporteret 671 fund af den meget farlige fugleinfluenza i vilde fugle.

Af dem er 122 alene rapporteret i november måned.

Yderligere har der været 104 udbrud blandt fugle i fangenskab, hvoraf de 17 var i november måned.

Det får Fødevarestyrelsen til at hæve trusselsniveauet for den farlige fugleinfluenza fra middel til høj, skriver de i en pressemeddelelse.

Eftersom Danmark er centralt placeret på flere fugebestandes trækruter, og på grund af det varme efterårsvejr, har trækfuglene opholdt sig længere til i Danmark.

Trækfuglene er ikke blevet helt presset sydpå af kulden endnu.

Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at der er høj risiko for smittespredning blandt danske fugle.

De opfordrer desuden til god smittebeskyttelse blandt fugle i fangenskab ved blandt andet at have foder og vand indendørs og sørge for at vilde fugle ikke har kontakt med fugle i fangenskab.