Det engelske fodboldikon Paul Gascoigne var »virkelig i panik«, da han måtte på hospitalet efter endnu en grim ulykke.

58-årige Gascoigne skulle »hænge noget op« en dag i december, da han faldt bagover, brækkede seks ribben og punkterede lungerne. 

Her ses Paul Gascoigne (tv.) med Ray Clemence i 1990. På daværende tidspunkt spillede han for Tottenham. 
Her ses Paul Gascoigne (tv.) med Ray Clemence i 1990. På daværende tidspunkt spillede han for Tottenham.  Foto: Action Images/Reuters/Ritzau Scanpix

Det fortæller han i et interview med Clutch 9 ifølge britiske The Sun.

»Jeg tager på hospitalet, og jeg har selvfølgelig ondt, og de giver mig noget smertelindring. Men jeg mærkede bare min nakke blive større. Jeg fik hurtigt fat i kirurgen, fordi jeg var i panik,« siger han og tilføjer: 

»Jeg kunne se min far i skyerne, og jeg var virkelig i panik,« sagde han om sin afdøde far. 

Han forklarer, at han har i alt har gennemgået 38 operationer i løbet af sin levetid, og at den slags derfor normalt ikke generer ham.

Det var anderledes denne gang, lyder det. Han troede, at han skulle dø.

»Jeg sagde bare: 'Find venligst kirurgen.' Jeg græd,« siger Gascoigne til mediet.

Ulykken skete blot få måneder efter, at fodboldlegenden blev hastet på hospitalet, da den tidligere Tottenham-spiller i juli blev fundet halvt bevidstløs af en ven i sit soveværelset i sit hjem i Dorset.