Flyvende plage i dansk by: Kommune advarer mod aggressive krager
I Aarhus Kommune advarer man mod krager, der risikerer at angribe i ynglesæsonen.

I Aarhus Kommune advarer man mod krager, der risikerer at angribe i ynglesæsonen.

I det østjyske advarer kommunen nu om bevinget aggressivitet, der kan møde skov-besøgende fra oven.
For i Risskov har man opsat skilte, der advarer mod, at man kan møde en vred krage på sin vej. Det skriver TV 2 Østjylland.
»Pas på kragerne – de yngler, og kan blive aggressive,« står der på skiltene.
Og det er flere forhold, der kan føre til kragernes hidsige temperament. Det siger Gorm Halskov, skovansvarlig for Aarhus Kommune.
»Det er yngletid, som vi har skrevet på skiltene, og så har de en forsvarsmekanisme. De passer på deres områder,« siger Gorm Halskov der uddyber, at dyrene bliver presset, fordi der bor mange mennesker tæt på skoven.
Særligt hvis de bygger rede tæt på en hovedsti, risikerer de at blive aggressive, lyder det.