EU-landene og EU-Parlamentet har netop indgået en politisk aftale, der skal gavne flypassagererne.  

De kan nemlig glæde sig til, at de snart kan medbringe gratis håndbagage i flyet.

Det betyder, at prisen på en flybillet i fremtiden vil inkludere en håndtaske og en kabinekuffert. 

Det har EU-landene og Europa-Parlamentet netop vedtaget. 

Flypassagerer får dog mulighed for at tilvælge en rabat, hvis de fravælger kabinekufferten.

Og de gode nyheder stopper ikke der. 

For i fremover skal flyselskaberne betale en kompensation på op til 600 euro - svarende til omkring 4.500 kroner - ved forsinkelser.

Og i fremtiden vil det også være gratis for forældre og børn under 14 år at sidde sammen i flyet. 

Derudover skal passagerer snart heller ikke længere betale for at rette fejl i navnet på flybilletten.

Der er dog et men.

For intet er som bekendt gratis.

Sådan lyder det fra sekretariatschef i Dansk Luftfart, Mathias Milling. 

Han siger til Ritzau, at de nye regler vil komme til at koste for luftfartsselskaberne.

»Vi forventer, at omkostningerne vil stige, og den regning vil ende hos de selvsamme passagerer, som efterspørger billige flybilletter,« siger Mathias Milling.

De nye passagerrettigheder træder i kraft i det nye år.