Det var et opsigtsvækkende træk fra De Konservatives side.

Mens et bredt flertal i Folketinget vedtog den såkaldte Ukrainer-særlov i marts 2022 i kølvandet på Ukrainekrigen, valgte De Konservative at holde sig uden for.

De Konservatives frygt var, at aftalen også åbnede op for, at flygtninge fra Mellemøsten med ophold i Ukraine i stor stil ville søge mod Danmark på grund af krigen.

Og så ville Danmark hænge på de flygtninge, som historisk set har givet store problemer i forhold til parallelsamfund, kriminalitet og arbejdsløshed.

Ukrainske flygtning i Polen. Indtil nu er det kun 13 flygtninge, som har søgt asyl efter særloven I Danmark, der kommer fra Mellemøsten og Afghanistan.   
Ukrainske flygtning i Polen. Indtil nu er det kun 13 flygtninge, som har søgt asyl efter særloven I Danmark, der kommer fra Mellemøsten og Afghanistan.    Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Nu viser tal fra Udlændingestyrelsen, som B.T. har modtaget i et svar, at antallet af ansøgninger fra personer fra de såkaldte MENAPT-lande – som dækker over flygtningegrupper fra blandt andet Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan – ligger på beskedne 13 personer.

De 13 personer har rødder i Syrien, Afghanistan og Iran og har altså haft ophold i Ukraine og derfor søgt om ophold i Danmark efter særloven.

»Det er lavt, og det overrasker mig ikke. Jeg er også overbevist om, at når ansøgningsprocessen er afsluttet, så vil de fleste af dem nok også have fået afslag i asylsystemet,« siger Venstres udlændingeordfører Morten Dahlin.

Netop frygten for, at flygtninge fra Mellemøsten ville blive en del af flygtningestrømmen, splittede de to borgerlige partier.

Flygtninge fra blandt andet Syrien på de danske motorveje i 2015. Kun et fåtal fra Mellemøsten er fulgt med den nye flygtningestrøm fra Ukraine. 
Flygtninge fra blandt andet Syrien på de danske motorveje i 2015. Kun et fåtal fra Mellemøsten er fulgt med den nye flygtningestrøm fra Ukraine.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Efter aftalen skrev udlændingeordfører Marcus Knuth blandt andet på Twitter:

»Vi vil selvfølgelig hjælpe alle ukrainere. Men vi siger nej til at invitere 2300 afghanere og syrere mv. med asyl i Ukraine samt potentielt op til plus 10.000 mere fra Mellemøsten.«.

Han vedhæftede en oversigt, som viser, at flere tusinde flygtninge med ophold i Ukraine kommer fra blandt andet Irak, Afghanistan og Syrien.

Sådan er det dog ikke gået. B.T. ville gerne have talt med Marcus Knuth, men det har han ikke ønsket.

Venstres Morten Dahlin vil ikke forholde sig til, om det var en fejl af De Konservative at holde sig udenfor Ukraine-særloven.

»Jeg vil lade De Konservative om at vurdere, hvilke aftaler de skal være med i, og hvilke aftaler de ikke vil være en del af,« siger han.

Danmark har indtil nu modtaget cirka 25.000 ukrainske flygtninge, og ifølge tal fra FNs flygtningeorganisation, UNHCR, er over fem millioner ukrainere nu flygtet fra deres land efter den russiske invasion.