Det skal nu undersøges om 2,5 millioner tons forurenet havbundsslam fra Lynetteholm-projektet kan deponeres et andet sted end på bunden af Køge Bugt.

Det fortalte transportminister Trine Bramsen, da hun torsdag eftermiddag var kaldt i samråd om Lynetteholmen.

Forligspartierne bakker nu op om ministerens ønske om at undersøge alternativer til dumpningen af de enorme mængder slam i Køge Bugt, og dermed er der sikret flertal for at gå videre med at undersøge, hvor slammet i stedet kan deponeres.

Trine Bramsen gjorde det på samrådet klart, at hun ikke er ekspert i slamdeponering, og at hun derfor ikke på stående fod kunne udpege alternative løsning.

Men beslutningen kan rokke ved fundamentet under økonomien i det gigantiske anlæg af den kunstige halvø Lynetteholmen i Københavns havn, lød det fra ministeren.

Hun sagde, at 'økonomien kan komme til at se anderledes ud’, hvis man vælger en alternativ løsning til at skaffe sig af med de 2,5 millioner tons havbundsslam fra projektet.

Hendes forgænger Benny Engelbrecht har gentagne gange fastslået, at projektet hviler økonomisk i sig selv.

Han har endda krævet, at B.T. skulle bekræfte, at projektet hviler økonomisk i sig selv, før han ville stille op til interview.

Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig.
Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig. Foto: Transport-, Bygnings og Boligministeriet
Vis mere

Den garanti ville Trine Bramsen imidlertid hverken stille til sine politikerkolleger under samrådet eller til B.T. efter samrådet, hvor B.T. spurgte ind til sagen.

Trine Bramsen, vil du som minister garantere, at Lynetteholmen hviler i sig selv?

»Jeg har lige været i samråd og svaret på det spørgsmål, og de fik en fyldestgørende og grundig besvarelse i forhold til, hvor jeg står nu, og så blev de inviteret til en teknisk gennemgang (af budgettet, red.). Og så er der jo nogle ting, der også er kastet op i luften i forhold til klapning (dumpning af slam, red.), og det jo noget, der bliver set på.«

Trine Bramsen henviste under samrådet til, at By & Havn, som står for anlæggelsen af Lynetteholmen, i et nyt, revideret budget fortsat vurderer, at udgifter og indtægter balancerer.

Udgifterne til at anlægge øens omrids et steget voldsomt, men By & Havn forventer, at dette balanceres af øgede indtægter fra entreprenører fra andre byggeprojekter, der nu skal betale en højere pris for at deponere deres overskudsjord på Lynetteholmen.

Men Trine Bramsen åbnede altså på samrådet for, at økonomien kan se ‘anderledes’ ud, hvis de enorme mængder slam skal skaffes af vejen på en anden måde.

Og efter den melding tvivler Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, stærkt på, at projektet kommer til at gå i nul:

»Efter det her samråd, så tror jeg endnu mindre på, at Lynetteholmen kommer til at hvile i sig selv. Budgettet for Lynetteholmens første fase er allerede overskredet med 66 procent (med knap 200 millioner kroner, red.), og nu har vi hørt på samrådet, at prisen for Lynetteholmen kan stige med endnu mere, hvis de mange tons slam, skal endnu længere væk end Køge Bugt.«

Første fase af anlægget af Lynetteholmens ydre omrids havde et budget på 300 millioner kroner. Prisen endte på 497 millioner kroner.

Anden fase er endnu ikke kommet i udbud, men By & Havn har allerede erkendt, at den oprindelige, samlede pris for fase 1 og fase 2 på 2,5 milliarder kroner ikke kommer til at holde.