En lang række varer er blevet kaldt tilbage, fordi de kan være sundheds farlige.
Varerne er solgt i hele landet.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Danish Crown tilbagekalder et parti Mou ØKO Karrysuppe, grundet risiko for højt indhold af pesticidet ethylenoxid i produkterne.
Der er tale om følgende produkt:
Mou ØKO Karrysuppe
Nettoindhold: 800 gram
Produktionsdato: 27.08.2020 og 04.12.2020
Bedst før dato: 20.11.21 og 27.02.2022
Lot nummer: 20.11.21 og 27.02.2022
EAN-stregkode nr.: 5 707196 199284
Produktet er solgt i REMA 1000-butikker, Salling Group-butikker og Coop-butikker landet over samt Intervare A/S
Af samme risiko har Scandic Food A/S tilbagekaldt flere typer af Økologisk Thousand Island dressing og Økologisk Remoulade.
Lidl Økologisk Thousand Island dressing 240g Bedst før: 05.02.2022
Svansø Økologisk Thousand Island dressing 270g Bedst før: 05.02.2022
Salling Økologisk Thousand Island dressing 240g Bedst før: 27.08.2021
ØGO Økologisk Thousand Island dressing 240g Bedst før: 04.06.2021, 27.08.2021, 05.11.2021
365 Økologisk Thousand Island dressing 400g Bedst før: 28.05.2021, 18.06.2021, 04.09.2021, 05.11.2021
IRMA Økologisk Thousand Island dressing 400g Bedst før: 16.07.2021
Änglamark Økologisk Thousand Island dressing 400g Bedst før: 28.05.2021, 18.06.2021, 16.07.2021, 04.09.2021, 22.10.2021
Lidl Økologisk Remoulade 260g Bedst før: 16.07.2021, 27.08.2021
Salling Økologisk Remoulade 260g Bedst før: 16.07.2021, 27.08.2021, 29.10.2021
ØGO Økologisk Remoulade 260g Bedst før: 16.07.2021, 27.08.2021, 29.10.2021
REMA1000 Økologisk Remoulade 230g Bedst før: 04.09.2021
Varerne er solgt i supermarkeder i hele landet.
Der er også to varer, der er blevet tilbagekaldt i forbindelse med udeklareret allergen.
Der er tale om Bodebjerg ApS, som tilbagekalder Salling butterchicken, da flere glas har vist sig at indeholde mørbradgryde, hvor allergenet sennep indgår som ingrediens.
Produktet er Salling Butterchicken (hvor indholdet er mørbradgryde) 950g EAN-kode: 5712874030131 Bedst før: 28.04.2021. Produktet er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Risikoen er, at forbrugere der ikke tåler sennep, kan få en allergisk reaktion, ved at spise af retten.
Samme problem gør, at Orkla Foods Danmark tilbagekalder Gårdlykke Grov Remoulade, da allergenet sennep også her indgår som ingrediens og ikke er deklareret.
Der er tale om produktet Gårdlykke Grov Remoulade 225g Bedst før: 16.08.2021 Varenummer: 156369 Batchnummer: L2332788.
Remouladen er solgt i Coop-butikker i hele landet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.