Interessen for at få tilskud til energiforbedringer var massiv, da energirenoveringspuljen blev åbnet i 2020.
Her lå folk i en online-kø i over 24 timer for at få en lille bid af den store milliardkage, der blev afsat af regeringen til at optimere danskernes boliger.
Men det er langt fra alle, der har fået de penge, som de blev lovet fra den såkaldte Bygningspulje, hvis de isolerede lofter, købte ny varmepumpe eller vinduer.
Det viser nye tal fra Energistyrelsen, som B.T. har søgt aktindsigt i.
I alt har 21.212 fået udbetalt et helt eller delvist tilskud.
Det fremgår, at kun 48 procent har fået et delvist tilskud - altså kun har fået en del af de penge, som de fik et løfte om af Energistyrelsen.
»Det giver et indblik i, at der må være gået noget galt,« siger Henrik Bisp, der er ekspert i bæredygtighed, arkitektur og byggeteknik ved Videnscenteret Bolius.
Udover de delvise afslag har 3076 fået et fuldt afslag og intet udbetalt.
»Den falder ud til begge parter - for det kræver, at du virkelig bruger tid på at sætte dig ind i materialet som ansøger, og er der noget, som du ikke forstår, så må du læse om det eller kontakte en rådgiver, inden du går i gang,« siger Henrik Bisp.
Årsager til afslag
Henrik Bisp har tidligere gennemgået ansøgningsprocessen og peger på, at der kan være flere årsager til de mange delvise og fulde afslag.
»Der kan være flere faktorer for, hvorfor man ikke har fået det fulde tilskud. Det kan være, at man ikke har sat sig grundigt nok ind i stoffet for at leve op til de byggetekniske krav.«
»Eller også har Energistyrelsen lavet det for teknisk svært til, at en lægmand, der ikke har byggeteknisk viden overhovedet og søger om det alene uden at have en rådgiver ved sin side ikke kan gennemskue de byggetekniske krav - det er en balance. For hvis det er for teknisk svært at ansøge, så er det svært at undgå, at det skaber problemer,« siger Henrik Bisp.
Energistyrelsen har ikke ønsket at stille op til et interview, men de skriver til B.T. i en mail, at de delvise udbetalinger af tilskud kan skyldes flere ting.
»Der kan være mange årsager til, at Energistyrelsen ender med at give et fuldt afslag på udbetaling. Det kan være, at et projekt ikke er gennemført inden for rammerne af et tilsagn, eller fordi det af andre grunde ikke lever op til kravene.«
»I forhold til delvise afslag ser Energistyrelsen, at mange afslag skyldes, at ansøgeren ikke har gennemført det fulde projekt og derfor ikke er berettiget til det fulde tilskud,« står der i svaret fra styrelsen.
Ifølge Henrik Bisp følger de forskellige tilskud til energirenovering de energikrav, der er i bygningsreglementet, der for en lægmand kan være kompliceret at forstå.
»Det er ikke fordi, jeg siger, at det er ansøgers problem. Jeg vil gerne sige, at bygningspuljen kunne for nogen være teknisk svær i hvert fald for en helt uvidende lægmand, der skulle sætte sig ind i ting, som man overhovedet ikke ved noget som helst om,« forklarer eksperten fra Bolius.
Han fortæller videre, at bygningspuljen i udgangspunktet er egnet til, at det er almindelige boligejere, der kan ansøge. Ydermere er ansøgningsprocessen blevet forbedret med de nye puljer.
Lang proces
I første omgang skulle ansøgere til energirenoveringspuljen lave en udførlig ansøgning for de forbedringer, som man ønskede at lave. Projekterne skulle nøje beskrives med detaljer om boligens daværende tekniske specifikationer, mål og ønsker til forbedringer.
Herefter fik de, der var kvalificeret til at ansøge, et brev med en stribe krav om byggetekniske betingelser og deadlines for deres energiforbedringer. Først her måtte arbejdet sættes i gang - og det skulle udføres af professionelle håndværkere.
Ifølge Energistyrelsens tal er i alt 24.287 ansøgere nået i mål inden for de to år, som man havde til at få lavet arbejdet. Her har 11.080 fået fuld udbetaling.