De fleste ved, at der findes to varianter af diabetes. Type 1 og type 2.
Men vidste du, at der også som minimum findes én til?
Den største af de 'ukendte' diabetestyper går under navnet diabetes type 1,5 eller LADA (Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood).
I Danmark vurderes det, at der er omkring 25.000 danskere, som i virkeligheden har LADA og ikke diabetes 2, som den kan minde om. Det svarer til 10 procent af alle danske type 2-patienter.
»Man har i de seneste 10-15 år diskuteret, om man kan opfatte type 2-diabetes som en specifik enkelt sygdom. Og det er kommet frem, at det kan man nok ikke. Der er stor forskel på typen af patienter,« forklarer professor, overlæge og forskningsleder Filip Krag Knop, Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet, til B.T.
»Det er en lidt anden sygdom end den her klassiske type 2-diabetes, som man typisk får, fordi man er overvægtig og dermed bliver insulinresistent.«
Ifølge estimatet må der være en del danskere, der går rundt og tror, de har type 2-diabetes, men i virkeligheden har LADA.
LADA minder også om type 1-diabetes. Ved denne type af diabetes ødelægger immunforsvaret kroppens insulinproducerende celler.
Diabetes type 1,5 udvikler sig langsommere end type 1-diabetes og bryder sjældent ud før 30-års alderen.
Lider du af LADA? Og har du lyst til at dele din historie med B.T.? Tip redaktionen på bopo@bt.dk.
Det er den langsomme udvikling, som betyder, at nogle fejldiagnosticeres med type 2-diabetes.
Man kan blandt andet få stillet diagnosen ved at måle for autoantistoffet GAD-65. Lægerne ved endnu ikke, hvorfor nogle personer får LADA.
Hos Diabetesforeningen mener man, at det er ekstremt vigtigt, at der kommer fokus på LADA-patienter.
»Der er en risiko for at blive fejldiagnosticeret hos en almen praktiserende læge, hvis man ikke har en af de 'klassiske' typer diabetes, dvs. type 1 eller 2,« siger seniorfaglig rådgiver Anne-Marie Karin Wegner.
Hun slår fast, at det selvfølgelig er vigtigt, at man får den rette diagnose, så man kan indgå i det rette behandlingsforløb.
Filip Knop mener, at det danske sundhedsvæsen helt generelt er godt gearet til at tage sig af diabetespatienterne.
Patienter kontrolleres fire gange årligt, og almen praktiserende læger bliver også dygtigere.
»Det er ikke noget, som alle praktiserende læger har dybdegående kendskab til. Og hvis man skal sige noget til dem, er det altid at tænke sig godt om, når man har en relativt slank patient, der udvikler diabetes med det samme snigende forløb, som man ser hos patienter med type 2-diabetes,« siger han og fortsætter:
»Det kan i vid udstrækning behandles på samme måde (som type 2-patienter, red.), men man skal være opmærksom på, at LADA-patienter kan have et lidt hurtigere forløb, hvor behandlingen skal intensiveres.«
Overlægen henviser også til et fynsk studie fra 2018, hvor man studerede 5.800 type 2-diabetespatienter. I den lille undersøgelse kunne man konstatere, at 2,8 procent havde LADA.
