Det er lige nu både umuligt at tilgå Instagram og Facebook.

De sociale medier er begge nede og er hverken mulige at tilgå på din computer eller telefon.

Facebook skriver selv på Twitter, at man arbejder på sagen.

»Vi er klar over, at nogle folk oplever problemer i forhld til at tilgå vores apps og produkter. Vi arbejder på at få tingene tilbage til normalen så hurtigt som muligt, og vi undskylder for ulejligheden,« fremgår det af Facebooks tweet.

På Twitter, der altså stadig er tilgængeligt, skriver hundredevis af brugere om problemet.

Prøver man at opdatere sin startside på Instagram, får man meddelelsen 'nyheder kunne ikke opdateres'.

Umiddelbart kan du heller ikke sende eller modtage beskeder på Facebooks besked-app Messenger eller Whatsapp.

Opdateres...