Natten til fredag var den helt gal i den sønderjyske by Rødding. 

Hamid Dawrish, der arbejder på Torino Pizza & Grill i byen, mødte på arbejde til et regulært chok. 

På en hvid væg ved restauranten var der malet følgende ord med graffiti: 'Perkere ud af Danmark' med gul skrift.

Det samme budskab var malet på Rødding Frisørs butiksvindue, der ligger lige ved siden af pizzeriaet.  

Kender du noget til sagen? - eller kender du til lignende sager, kan du tippe journalisten på slas@bt.dk

Og det er langt fra første gang, at de to butikker på Rødding Torvet er blevet udsat for grov hærværk. 

Til højre ses graffitien, der blev malet på Rødding Frisørs butiksvindue. Til venstre ses den smadrede rude.  Privatfoto

Natten til den 4. august vågnede Hamid Dawrish, der er bror til ejeren af pizzeriaet, til et kæmpe brag omkring klokken 2.30.

»Det lød som en bombe, og jeg tror først, at det er en bil, der sprænger,« siger han til B.T.

Da han kom ud på vejen, så han, at Rødding Frisørs butiksrude var helt smadret.

En lignende oplevelse blev han mødt af natten til den 8. september. Denne gang var begge butikkers ruder smadret. 

Pizzaraets rude, der er blevet smadret. Privatfoto

De frygtelige oplevelser har mærket Hamid Dawrish og hans bror Abdu. 

»Vi er i tvivl om, hvem det er, og derfor er det lidt utrygt at være på arbejde,« siger Hamid Dawrish og fortsætter:

»Vi driver et pizzeria, som jo har åbent hver dag til ret sent. Indtil videre er det sket om natten, men nu bliver det snart vinter og mørkt rigtig tidligt. Hvis det sker, mens vi er på arbejde, er det jo livsfarligt.«  

»Der er også flere børn, som bor i nærheden, og det er farligt, hvis det sker, mens der er nogen i nærheden.«

Pizzaraets rude, der er blevet smadret. Privatfoto

Pershing Qari, der ejer Rødding Frisør, forstår ikke, hvorfor det sker. 

»Vi kan se, at det er den samme, som gør det på vores overvågning. Jeg synes, at det er lidt mærkeligt at være på arbejde. Jeg har boet her i ti år, og der bor gode mennesker i byen, og vi har rigtig søde kunder,« siger han.

De fortæller begge, at gerningspersonen er klædt helt i sort og er derfor svær at identificere på overvågningen. 

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter overfor B.T., at de har modtaget flere anmeldelser om hærværk på de to adresser. 

De henviser derudover til lokalpolitiet i Vejen, som B.T. forsøger at få en kommentar fra.