Blærer i skridtet. Svamp mellem tæerne. Gennemblødte af tis. Gråd.
Det er nogle af de ting, en række pårørende til beboere på Helene Mariehjemmet, er mødt op til, når de skulle besøge deres kære.
Nu retter de sammen en større kritik af plejehjemmet i B.T.
En af dem er Steen Arne Vilquin, hvis 98-årige svigermor, der har begyndende demens og desuden er diagnosticeret med KOL, flyttede ind på Helene Mariehjemmet i marts.
I starten af juni frygtede Steen og hans kone, at den 98-årige kvinde var blevet ramt af en urinvejsinfektion.
Derfor sørgede de for at få taget en urinprøve, som personalet på Helene Mariehjemmet dernæst skulle sende ind til undersøgelse.
Men da Steens kone tre uger efter – den 28. juni 2024 – åbnede sin mors køleskab på plejehjemmet, stod urinprøven der stadig.
Har du oplevet lignende hændelser? Så kontakt B.T. på email 1929@bt.dk
»Der kunne vi så konstatere, at der ikke var blevet gjort noget med den. Det samme var tilfældet, da jeg tjekkede en måned senere,« siger Steen Arne Vilquin til B.T.
Steens svigermor har altså boet på plejehjemmet siden midten af marts, og der har der – foruden problemet med urinprøven – været en lang række episoder, som han mener er kritisable.
»Det har været voldsomt. Man får ingen informationer, og de forsømmer flere ting. Eksempelvis har min svigermor ifølge hendes fodplejer udviklet svamp mellem tæerne, fordi personalet ikke har tørret hende godt nok,« siger Steen og fortsætter:
»Hun kom på plejehjemmet, fordi min kone ikke kunne passe hende mere, men nu har vi jo så opdaget, at plejehjemmet heller ikke evner det. Der kommer nyt personale hele tiden, og de virker mest af alt forvirrede.«
Overfor B.T. medgiver forstander af Helene Mariehjemmet, Camilla Woller-Nielsen, at der ikke bør stå en urinprøve i en beboers køleskab i så lang tid.
»Jeg kan ikke udtale mig om konkrete beboersager, men helt generelt kan jeg sige, at der ikke må stå urinprøver i beboernes køleskabe. Jeg ville aldrig selv sætte den derind, da der er en chance for, at der ikke bliver tjekket op på den,« siger forstanderen.
'Simpelthen uværdigt'
B.T. har de seneste dage bragt historierne om Jane Zahll-Ladehoffs demente far, der forvirret og ulykkelig blev fundet 500 meter fra plejehjemmet, og om en anden pårørendes 79-årige demente mor, der ifølge datteren ofte er smurt ind i afføring og efterladt til sig selv.
Begge rettede en kritik af plejehjemmet, herunder især om »ekstrem personalemangel og svigt af beboerne«. I denne artikel melder flere pårørende – foruden Steen – sig således ind i det kor.
En af dem er datteren til en ældre kvinde, der har boet på Helene Mariehjemmet siden februar.
Hun ønsker af hensyn til sin mor ikke at stå frem, men beskriver flere situationer, der, efter hendes egen opfattelse, er dybt problematiske.
Grellest stod det til, da datteren en formiddag besøgte sin mor, der ved ankomsten sad og græd, forklarer hun.
»Hun klagede over smerter nede ved underlivet, og det viste sig så at være masser af blærer, der var kommet, fordi flere bleer ikke var blevet skiftet i tide. Det er simpelthen uværdigt,« siger datteren.
Men det er bestemt ikke den eneste gang, hvor hun har været nødsaget til at slå i bordet.
Hun fortæller, hvordan hun flere gange er ankommet til plejehjemmet hen ad den tidlige eftermiddag og har kunnet konstatere, at hendes mor stadig lå i sengen og ikke havde været oppe at stå endnu.
»Det sejler rundt deroppe. Bemandingen er så dårlig, og medarbejderudskiftningen så stor, at der opstår store fejl. Det er meget utilfredsstillende,« siger datteren.
Overfor B.T. har flere tidligere ansatte forklaret, at der »altid manglende hænder,« ligesom beboere »ofte kunne risikere at sidde med bleer på i 8-12 timer.«
En bekymringshenvendelse til Gribskov Kommune fra start juni, som B.T. har fået aktindsigt i, beskriver desuden 'et dårligt arbejdsmiljø, som går ud over borgerne, særligt demente.'
Camilla Woller-Nielsen har overfor B.T. afvist, at der er - eller har været - underbemanding på plejehjemmet, men at der kan ske fejl:
»Jeg kan ikke udtale mig om konkrete beboersager. Helt generelt kan jeg sige, at man selvfølgelig skal have skiftet sin ble i tide, og det må ikke ske, at man udvikler blærer. Det er klart,« siger hun.
'Sjaskvåd fra top til tå'
»Min fars kompas i forhold til, hvad der er okay, ville aldrig have accepteret det her. Derfor bliver jeg ved med at kæmpe for ham, for han kan ikke længere selv.«
Sådan fortæller sønnen til endnu en beboer på Helene Mariehjemmet. Han ønsker også at være anonym af hensyn til sin demente far:
»Han er ikke den, der bliver udsat for det værste, men han bruger ble – og den bliver glemt. Han vågner ofte op og er sjaskvåd fra top til tå, helt overpisset,« siger han og tilføjer:
»Men min far er nok ikke klar over, hvad der foregår. Han bliver dog forvirret og utryg, når der ikke er styr på tingene.«
'Selvfølgelig skal man have skiftet sin ble'
Andre pårørende, B.T. har været i kontakt med, fortæller desuden, at de ofte finder deres kære liggende i sengen, når de kommer på besøg. Sommetider op ad eftermiddagen. At der ofte ikke er personale at se nogle steder.
Hvordan kan de her ting ske, hvis I har bemanding nok, som du siger?
»Selvfølgelig skal man have skiftet sin ble. Længere er den ikke. Man kan udvikle svamp mellem tæerne på forskellige måder. Vi har en selvbestemmelsesret, så hvis borgerne har lyst til at sove lidt længere, så skal de have lov til det, men vi har en stor opgave i at motivere beboerne til at få hjælp. Det er vores ansvar,« siger forstander Camilla Woller-Nielsen.
Hvor lang tid må man have en ble på?
»En ble skal ikke være fyldt, så den hænger ned på knæene. Men en ble kan faktisk indeholde en vis mængde urin. Beboerne kommer op om morgenen og får en ren ble på. Efter frokost hjælper vi dem på toilettet. Så kommer aftenvagten om eftermiddagen, og så er der en runde mere. Inden natten kigger man også efter, om bleen er våd, og så er der ofte nogle, der tjekkes om natten også.«
Det lyder jo rigtig godt, men nu er der bare en lang række pårørende, der fortæller, at de gentagne gange er mødt op til deres kære, som har en overfyldt eller lækket ble. De tidligere ansatte fortæller samtidig, at de ikke havde tid til at skifte ble, og at der kunne gå 8-12 timer. Det stemmer ikke rigtig overens med det, du siger?
»Jeg er fuldstændig klar over, at der kan være sket fejl, men normalvis har vores beboere ikke bleen på i mange timer. Der kan ske fejl, og det er ikke i orden,« siger Camilla Woller-Nielsen, der udtaler sig generelt, og tilføjer:
»Det er uværdigt, og det vil jeg tage op med personalet. Der kan være tale om øjebliksbilleder, men selvfølgelig skal ingen ligge i en våd ble, få blærer i skridtet eller urinvejsinfektioner.«
Når du taler om selvbestemmelsesret i forhold til selv at stå op, så har vi jo tilfælde med pårørende, der er kommet ind til deres kære omkring den tidlige eftermiddag, hvor de stadigvæk ikke har forladt sengen. Er vi ikke ude over selvbestemmelsesretten så?
»Helt generelt kan jeg sige, at vi her arbejder med at motivere beboerne til at komme op og deltage i fællesskabet og ikke sove til langt op ad dagen. Vi må jo ikke tvinge beboerne op, men skal motivere dem,« siger Camilla Woller-Nielsen og tilføjer:
»For selvfølgelig skal en beboer ikke ligge i sengen til ud på eftermiddagen, medmindre vedkommende er syg. Det er vores fornemmeste opgave at få dem ud af sengen.«
B.T. har foruden de pårørende også været i kontakt med en række tidligere ansatte, der alle råber op om uacceptable forhold, og om hvordan det ifølge dem går ud over de ældre.
Det kan du snart læse mere om på B.T.
