»Hun tog fra de fattige. De handicappede. Og de hjemløse. Og gav til sig selv.«

Sådan lyder grundessensen i et satirisk indslag ved navn ‘Britta Nielsen er Omvendt Robin Hood’, som DRs P3 har lavet.

Videoen, som er lagt op på P3s Facebook-side, handler om en lyshåret og lettere kraftig kvinde, der stjæler fra de fattige og svage i samfundet for egen vindings skyld.

Plottet - udover at være Robin Hood-inspireret - ligner tilnærmelsesvis det, som udspiller sig i sigtelserne mod 64-årige Britta Nielsen, der af Bagmandspolitiet mistænkes for at stjæle mindst 111 mio. kr. fra satspuljemidlerne, der er øremærket samfundets svageste.

I skrivende stund er videoen delt 5.896 gange, og flere end 3.600 har kommenteret den.

Langt de fleste morer sig over DRs forsøg på at lave sjov med Britta Nielsen i hovedrollen som samfundets svindler nr. 1.

Andre synes dog, at DR er for hurtige på aftrækkeren og begår injurier, når de dømmer Britta Nielsen - altså, den rigtige Britta Nielsen - inden hendes sag er kommet for retten.

'Som statsfinansieret institution bør I huske på helt basale menneskerrettigheder - nemlig at man ikke er skyldig, før man er dømt. Så kan man mene om sagen, hvad man vil,' skriver Nete Synnest.

Mads Bay er enig og kvitteres med 84 opadpegende tomler:

DR P3 tager dog kritikken med sindsro og beder folk om at huske på, at det 'bare en filmtrailer'.

Under flere kritiske kommentarer bliver DR P3s SoMe-medarbejder løbende mere frisk i sine svar.

Eksempelvis lyder svaret til Jan Kromands kommentar: 'Folkedomstol af værste skuffe...':

De spydige kommenaterer morer blandt andre Kirstine Birch Damkjer og 83 andre, der liker hendes kommentar:

B.T. har lørdag aften bedt Britta Nielsens advokat Nima Nabipour om en kommentar. Han er ikke vendt tilbage.

B.T. forsøger ligeledes at få en uddybende kommentar fra DR.