I august tonede den russiske præsident, Vladimir Putin, frem på tv og gav en overraskende nyhed til sine mange millioner borgere:

»Vores vaccine, Sputnik V, har gennemgået alle nødvendige test og er klar til brug,« lød budskabet.

Det gav hurtigt panderynker blandt forskere verden over, der satte spørgsmålstegn ved mængden af testforsøg, men i dag sprøjtes Sputnik V ind i folks muskler verden over.

Argentina benytter sig af vaccinen. Indien benytter sig af vaccinen.

En argentiner får et skud Sputnik V.
En argentiner får et skud Sputnik V. Foto: CHARO LARISGOITIA
Vis mere

Ja, senest valgte EU-medlemslandet Ungarn at købe to millioner doser af den russiske vaccine.

Alt imens får vi i disse dage en række nyheder om, at både Pfizer og AstraZeneca må erkende, at de ikke kan nå at levere den lovede mængde vacciner til tiden.

Så derfor har der måske presset sig et spørgsmål på hos dig:

Hvorfor vælger vi ikke at købe den russiske Sputnik V, nu når masser af andre lande er i gang med den vaccine?

Det giver B.T. dig nu to svar på.

Ét kort og ét langt.

Det korte lyder på, at den russiske vaccine simpelthen ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur.

»Ungarn er gået uden om den normale procedure, og det ville vi ikke gøre her i Danmark, hvor vi støtter os op ad EMA,« fortæller Flemming Konradsen, der er professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet.

Vladimir Putin.
Vladimir Putin. Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV/SPUTNIK/KREML
Vis mere

Og hvorfor er den så ikke godkendt?

Det er et længere svar, og der skal vi starte med at kigge på de data, som folkene bag Sputnik V har fremlagt for offentligheden.

Eller. Der manglede et ikke.

»Problemet er, at hele datasættet omkring vaccinen ikke er offentliggjort, og derfor ved vi i teorien ikke, hvordan man har testet den, hvem man har testet, viden om bivirkninger og så videre,« fortæller Flemming Konradsen.

I arbejdet med Pfizer, AstraZeneca, Moderna og andre vacciner har EMA løbende kunnet følge med i prøvetest, laboratoriestudier, kliniske studier, men da alt omkring Sputnik V har været hemmeligholdt, har agenturet måttet vente, indtil russerne selv ville ansøge om en godkendelse.

Og det skete så i sidste uge, da det kom frem, at folkene bag Sputnik V langt om længe søgte om godkendelse hos EMA.

Det er dog ikke ensbetydende med, at den går gnidningsfrit gennem EMA, der stiller høje krav.

»Vi ved, at den blev taget brug i Rusland, før fase 3-forsøgene var afsluttet, og det ville vi aldrig gøre i EU, så der er nogle punkter, hvor man godt kunne forestille sig, at den ville dumpe en test hos EMA, men nu har russerne ansøgt om godkendelse, og så må vi vente og se,« siger Flemming Konradsen.

Rune Hartmann, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, stemmer i.

Fik han tilbuddet nu, ville han uden at tøve sige nej.

»Jeg har aldrig set Sputnik V som en seriøs konkurrent til de andre vacciner. Ét er, at man skal stole på den russiske godkendelsesprocedure, men noget andet er indblandingen fra staten. Jeg synes ikke, den lever op til kravet om uafhængighed,« siger Rune Hartmann.

Flemming Konradsen ville heller ikke have lyst til at få en dosis Sputnik V ind i sig på nuværende tidspunkt.

»Lige nu ville jeg dog ikke tage den, eftersom vi slet ikke kender til hele processen og dataene bag. Men hvis den bliver godkendt af EMA, er effektiv og uden bivirkninger, har jeg intet problem med det,« siger han.

Ifølge professoren er det ikke usandsynligt, at Sputnik V bliver godkendt af EMA, men det vil tage længere tid end normalt, da al dokumentation kommer på én gang, og man ikke løbende har kunnet følge med.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Lægemiddelstyrelsen, som ikke ønsker at bidrage til artiklen.