Flere end 1.000 husstande ramt: Her slukkes varmen tirsdag
Tirsdag venter en længere afbrydelse for fjernvarmekunder i Odense, når et omfattende anlægsarbejde går i gang.

Tirsdag venter en længere afbrydelse for fjernvarmekunder i Odense, når et omfattende anlægsarbejde går i gang.

Borgere i Odense skal finde de varme sokker frem, da varmen bliver slukket.
Det oplyser Fjernevarme Fyn på sin hjemmeside.
Det sker tirsdag morgen i det nordøstlige Odense, hvor Fjernvarme Fyn skal i gang med at etablere en ny brønd.
Arbejdet får betydning for 1.053 husstande, som må undvære fjernvarmen fra klokken 7 til 18.
Den nye brønd skal placeres på et sted, hvor flere fjernvarmerør mødes. Derfor er det nødvendigt at lukke for varmen, mens arbejdet står på.
Fjernvarme Fyn har sendt besked ud til kunder, der er tilmeldt selskabets sms-service.
På hjemmesiden oplyses det desuden, at der også mandag 21. september bliver lukket for varmen i Odense C fra klokken 8 til cirka 13 på grund af en reparation af en eksisterende ledning.