Nøglen til den positive udvikling er, at korpsene har været gode til at forny fortællingen om, hvad det vil sige at være spejder.

Det siger Frej Elbæk Schjeldal, som er kommunikationschef i paraplyorganisationen Spejderne, til Altinget.

»Det at være spejder handler i dag om meget mere end at lave bål og snobrød, og det har de forskellige danske spejderkorps været gode til at få fokus på,« siger han.

»Vi har mange steder en præstationskultur i samfundet i dag, hvor hamsterhjulet brager derudad også for de unge. Jeg tror, mange forældre ser, at spejderbevægelsen tilbyder meningsfulde fællesskaber for deres børn, hvor det faktisk er meningen, at man skal fejle for at blive bedre. Og på den måde etablere et frirum, hvor barnet og den unge kan udvikle sig,« fortsætter Frej Elbæk Schjeldal over for Altinget.

Fra 2013 til 2017 er antallet af børn, der er medlem af en spejderforening, nemlig vokset med næsten 14.000 til i ca. 70.000.

Han ser det samtidig som en reaktionen på den digitale bølge, der skyller ind over os i de her år.

»Børnene kommer ud i naturen og kigger lidt mere stjerner og lidt mindre på skærmen,« siger Frej Elbæk Schjeldal til Altinget.

Selvom han glæder sig over tallene, har de også en lille skyggeside. Der står nemlig 2000 børn på venteliste for at blive spejder:

»Vi så hellere, at alle børn kunne få lov til at gå til spejder, men udfordringen er, at vi med fremgang blandt medlemmer mangler frivillige spejderledere særligt i de store byer,« siger Frej Elbæk Schjeldal.

Derfor satser man på at øge rekrutteringen af ildsjæle.

»Der gøres et stort stykke arbejde i de enkelte korps omkring dette. Og skal vi lykkes med det, er det blandt andet afgørende, at vi når ud med at budskabet om, at man altså ikke nødvendigvis behøver at have gået til spejder selv for at blive en god frivillig leder,« siger Frej Elbæk Schjeldal.