I det forgangne år har flere børn og unge benyttet sig af rådgivning fra foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Det viser nye tal fra foreningen.
I alt var der 8012 registrerede rådgivninger. Det er en stigning på 19 procent fra 2024.
Stigningen ligner tendensen fra de seneste fem år, hvor antallet af rådgivninger er steget år for år.
En fjerdedel af alle rådgivningerne var til unge børn, på mellem 10 og 15 år.
Det tal er dog oppe på 50 procent i de tilfælde, hvor forældre eller andre pårørende kontakter rådgivningslinjen på vegne af andre.
- Vi ser børn, som alt for tidligt begynder at kæmpe med selvskade, kropshad og forstyrret spisning. Det siger Camilla Hersom, direktør i foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Det er dog alderen 16 til 25 år som henvender sig mest til hjælpelinjen. De står bag cirka halvdelen af alle registrerede rådgivninger.
Størstedelen af henvendelserne handler om selvskade eller anoreksi, hvor de to sammenlagt udgør 69 procent. Det viser rapporten.
- Som samfund skal vi blive langt bedre til at reagere tidligere og skabe bedre selvværd og større kropstilfredshed blandt børn og unge, fortæller Camilla Hersom.
Børn og unge bruger også hjælpelinjen til mistanke om spiseforstyrrelse. Det er et ofte stillet spørgsmål i foreningens brevkasseformat.
De unges fortrukne rådgivningsform er via chatfunktionen. Det er dog ikke alle, som får svar.
I 2025 blev der registreret 1586 ubesvarede opkald.
- Tallene viser, at børn og unge faktisk rækker ud. Det er et vigtigt første skridt. Det er vores mål at kunne svare hver eneste af dem, siger Camilla Hersom i pressemeddelelsen.
/ritzau/