Opdatering: Google melder, at langt de fleste tjenester og Gmails skulle være oppe og køre igen, men der kan stadigvæk være folk, der oplever problemer.

Mange af Googles tjenester er nede. Det gælder eksempelvis Gmail, Google Drive og YouTube.

Det skriver internetsiden DownDetector, der til daglig har med onlineproblemer af store internetsider.

Årsagen til problemerne er fortsat ukendt.

På et kort, som DownDetector har på deres hjemmeside, kan man se, at det hovedsageligt er i Vesteuropa, at Google har problemer, men problemet er blevet registreret over hele verden.

På nuværende tidspunkt har omkring 52.000 fejlmeldt Googles tjenester på DownDetector.

Det er ikke Googles søgefunktion, der er nede, men derimod flere af Googles forskellige tjenester.

YouTube var de første til at melde noget ud, men nu er Google også kommet med den første kommentar.