Efter seks timer er der fortsat nedbrud på flere af Forsvarets hjemmesider.

Der er tale om Forsvaret, Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.

Det fremgår, når man går ind på hjemmesiderne.

»Vi beklager forstyrrelsen, men vores hjemmeside er i øjeblikket ude af drift,« skriver de.

Årsagen er i øjeblikket ukendt.

B.T. har spurgt Forsvarsministeriet om der er tale om et hackerangreb. Det har de ikke ønsket at kommentere på. I stedet oplyser Forsvarsministeriet følgende til B.T.:

»Forsvarsministeriets koncerns hjemmesider er i øjeblikket ude af drift på grund af tekniske problemer. Der arbejdes på en løsning.«

B.T. følger sagen.