Der er lige nu rigtig mange agern i skovbundene rundt i landet. 

Og mange agern betyder meget mad til skovens dyreliv – men for os mennesker er der en bagside. 

For det starter en særlig kædereaktion i naturen, der betyder, at vi i de kommende år vil få besøg af særligt mange flåter. 

Mange agern betyder mange flåter, understreger seniorrådgiver Iben Margrete Thomsen til TV Midtvest.

»Meget olden (fælles betegnelse for bog og agern, altså frø fra bøg og eg, red.) betyder mange mus, som er værter for de små skovflåter. Året efter er flåterne blevet større og vil gå på hjorte, hunde og mennesker, så vi kan forvente ekstra mange skovflåter i 2027,« siger seniorrådgiver Iben Margrete Thomsen til TV Midtvest.

Forklaringen på de mange agern skal findes i vejret, for efter et varmt og tørt forår blomstrer egetræerne, og flere agern falder ned i skovbunden, lyder det. 

Fremover skal vi altså kigge godt efter, når vi kommer hjem fra en tur i skoven, for risikoen for, at vi har fået en skovflåt med hjem vil være stor i 2027.