Politiet er lige nu til stede ved havnen i Hanstholm efter at have modtaget en anmeldelse om fire personer i havsnød. Det skyldes en båd, der kæntrede med fire mænd ombord.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Rasmus Poulsen til TV Midtvest.
»Skibet er slået i stykker, og lige nu står de oven på båden lige ved indsejlingslinjen iført redningsdragter,« siger han.
Politiet har sat gang i en større redningsaktion, hvor der også er en såkaldt EMS-helikopter på vej.
Opdatering 22:20: Alle fire personer er nu reddet i land. En af dem er i kritisk tilstand og er fløjet på sygehuset.
Politiet vurderer, at det dårlige vejr er skyld i ulykken.
Del: