En 29-årig tjekkisk mand krænkede to kvinder i KB Hallen onsdag aften.

Nu har det fået konsekvenser, skriver Københavns Politi på X. 

Kvinderne oplevede uafhængigt af hinanden, at der blev rakt en telefon ind under toiletbåsen for at filme dem.

Manden er blevet idømt en straksdom på 14 dages betinget fængsel med et års prøvetid og udvisning af Danmark. Han har desuden fået indrejseforbud i seks år for blufærdighedskrænkelse.