Først mere end et døgn efter, at hendes far var afgået ved døden, fik Marianne Laursen ved et tilfælde det at vide. Over telefonen.
Det hele begyndte, da Marianne Laursen opdagede en telefonsvarerbesked fra Østjyllands Brandvæsen om, at de skulle fjerne den elektroniske lås, der hang på døren til hendes fars hjem i Hasselager.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Men det gav ifølge Marianne Laursen ingen mening, da man havde brugt lang tid på at få den tilkendt. Hun ringede derfor til sin fars kontaktperson, som forklarede, at man altid fjerner låsen, når personen 'ikke er her mere'.
Forvirringen blev kun større for Marianne Laursen, som først derefter fik at vide fra faderens kontaktperson, at faderen var gået bort om morgenen dagen forinden, hvorefter en medarbejder fra hjemmeplejen havde fundet ham.
Hjemmeplejen havde efterfølgende underrettet politiet, brandvæsen og kontaktpersonen. Men ingen i familien.
»Jeg var pænt gal og ret chokeret over den måde, jeg fik det at vide på. Hvorfor havde ingen kontaktet mig?,« forklarer Marianne Laursen ifølge Århus Stiftstidende.
Familien var efterfølgende i kontakt med sagens parter, som alle havde en forskellig holdning til, hvem der havde ansvaret for at kontakte dem.
Kontaktpersonen mente, det var politiets opgave at give de pårørende besked, ligesom hjemmeplejen også har fastholdt, at det var politiets opgave. Kapellet har omvendt forklaret, at der i dødsattesten var sat kryds i feltet 'ikke politi', så det derfor var hjemmeplejens ansvar.
Da familien gerne ville se faderen - der blev 73 år - var der ifølge Marianne Laursen igen problemer, da ingen vidste, hvor han var henne.
Det lykkedes dog til sidst at spore ham til Kapellet i Skejby.
Til Århus Stiftstidende gør Marianne Laursen det klart, at hun er vred og ked af det over situationen, men at det ikke er rettet mod personalet. Derimod mener hun, at det kan skyldes dårlige arbejdsvilkår, der gør, at det går så stærkt, at personalet ikke længere har tid til at fuldføre deres arbejde.
