Fie Dyremose havde hurtigt på fornemmelsen, at noget var galt ved sønnens gravsted.
»Der var et eller andet, som jeg ikke kunne få til at passe,« som hun siger.
Og ganske rigtigt.
Da hun efterfølgende fik gransket de billeder, hun tager ved hvert besøg på Ringe Kirkegård, kunne hun se, at der faktisk manglede flere af de små genstande, hun gennem årene omhyggeligt har sat op for at mindes Emil, der i 2019 døde som 18-årig i en trafikulykke.
»Jeg blev utroligt ked af det, for det er bare mit hellige sted. Og tanken om, at nogen bare har vadet hen over den jord, som han ligger under, er meget grænseoverskridende. Det er jo nogle mærkelige personlige ting, de har taget,« siger Fie Dyremose:
»Det er der, jeg lægger al min kærlighed, for jeg kan ikke give ham den fysisk. Vi skal jo ikke ud og besøge ham i hans lejlighed. Vi skal op og besøge ham på hans grav, så derfor er det et meget betydningsfuld sted for mig.«
Det var i søndags, at hun opdagede, at i alt fire genstande manglede.
- En sten med en påmalet blå ugle: »Jeg har været utrolig ked af, at han ikke nåede at blive student, så den blev lagt den dag, han ville være blevet student.«
- To stenfigurer af smilende drenge: »Min mand har købt dem til ham med tanke på sin kærlighed til ham. De mindede om den livsglade og afslappede dreng, Emil var.«
- En keramikugle: »Den har jeg selv købt, og den skulle vogte over ham.«
Efterfølgende har Fie Dyremose skrevet på Facebook om hændelsen. Hun har også talt med Fyens.dk, deri løbet af ugen har skrevet om, hvad der er sket.
Og så har hun været i dialog med medarbejdere på Ringe Kirkegård.
Uden resultat. Intet er dukket op.
»Jeg håber ved gud, at det er børn, som ikke lige har tænkt sig om,« siger hun.
Og på grund af episoden har hun et opråb – hun vil gerne sprede et budskab om, hvad det gør ved efterladte at opleve at få fjernet ting fra et gravsted.
»De ting, der bliver lagt, er lagt med kærlighed, en historie og følelser. Husk at have respekt for de afdøde og for dem, der sørger. For det er vi mange, der gør,« siger Fie Dyremose.
Hun har altid brugt meget tid på at udsmykke sønnens gravsted. Til Haloween er der eksempelvis kommet et græskar op. Blomster skiftes ud efter årstid. Der er altid levende lys og om vinteren også lyskæder, og gravstedet er fyldt op med mange forskellige genstande med hver sin betydning.
Der er aldrig tidligere forsvundet noget, men tyveriet har nu fået hende til at tænke over fremtiden.
»Jeg har i virkeligheden altid frygtet, at det ville ske. Så skal jeg anonymisere det hele, hvis jeg skal have lov at have ham i fred? Skal jeg finde en anden kirkegård, der ikke er så velbesøgt?« spørger Fie Dyremose:
»Men omvendt kan jeg også rigtigt godt lide, at man kan se, at der er nogen, der virkelig har betydet noget for nogen, når man går gennem kirkegården.«
