Internetudbyderen Fibia meldte fredag morgen om driftsforstyrrelser over hele landet.
Kunder kunne af den grund opleve problemer eller ligefrem manglende internet.
Fredag morgen melder Fibia, at problemerne er løst. Det skriver Fibia på sin hjemmeside.
Fibia skrev, at både internet, tv, fastnettelefoni og Waoo.tv var påvirket af situationen.
Allerede onsdag oplevede Fibia en teknisk fejl, der ramte 20.000 kunder.
Samme fejl kom igen torsdag aften, hvorefter der igen kom to udfald.
Men fredag morgen skulle samtlige problemer være løst, og alle har adgang til sit internet igen, oplyser Fibia til B.T.
Ifølge Sjællandske Medier havde Fibia 150.000 husstande som kunder i 2019.
Del: