Hundredtusindvis af danskere vil fra oktober få udbetalt milliarder af kroner i indefrosne feriepenge til at forsøde tilværelsen og ikke mindst for at holde hånden under privatforbruget her under corona-krisen.
Men en del danskere – heriblandt timelønnede – risikerer at blive mødt med krav om tilbagebetaling fra Gældsstyrelsen.
»Det er noget rod. Systemerne er blevet så indviklede, at det ikke i alle tilfælde vil være muligt at udbetale det korrekte beløb,« siger Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.
»Nogle vil få udbetalt for meget. Men man plejer ikke at skulle tilbagebetale penge, som en offentlig myndighed har udbetalt forkert.«
Hun har derfor stillet en række spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om loven om udbetaling af indefrosne feriepenge, som er ved at blive hastet igennem Folketinget.
»Hvis man har fået for mange penge udbetalt og i god tro har brugt dem, skal man ikke betale dem tilbage. Og vi må finde en bagatelgrænse for, hvornår Gældsstyrelsen skal inddrive for mange udbetalte feriepenge, så det ikke bliver fuldstændig uoverskueligt,« siger Jette Gottlieb.
Men hvorfor får alle danske lønmodtagere ikke bare det korrekte beløb udbetalt i første omgang?
Jo, det skyldes, at den fond, der skal udbetale de tre ugers indefrosne feriepengene, Lønmodtagernes Feriemidler, ikke i alle tilfælde kan hente de rigtige oplysninger i de relevante registre.
Årsagen er – som Jyllands-Posten skrev torsdag – at fonden henter sine oplysninger i registre, der ikke tager højde for, hvor meget ferie du har afholdt i perioden 1. september 2019 til 31. marts i år, og hvor meget du har indbetalt af din løn til pension.
Hvis du for eksempel har afholdt fire ugers ferie i perioden 1. september 2019 til 31. marts, tror systemet fejlagtigt, at du har fået ferieberettiget løn i hele denne periode, og du vil derfor få udbetalt for mange indefrosne feriepenge.
For en person med en indkomst på 30.000 kroner og en pensionsindbetaling på fem procent vil det betyde, at udbetalingen af feriepengene bliver cirka 2.200 kroner for høj.
For mange danskere vil det ikke betyde det store.
Det skæve beløb vil bare blive modregnet senere i de sidste to ugers indefrosne feriepenge, som lige nu står til at blive udbetalt ved pensionsalderen.
Men for de danskere, der som konsekvens af coronakrisen er blevet fyret fra 1. april eller bliver det inden 31. august og ikke har haft ferieberettiget lønindkomst i perioden, kan der ikke ske modregning i de sidste to ugers feriepenge.
De har nemlig ikke optjent nogen.
Potentielt kan ganske mange danskere – de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ledigheden er steget med 40.339 personer fra 9. marts til 12. august – risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav fra Gældsstyrelsen.
Og det er uholdbart, mener Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti.
»Her må regeringen vise noget storsind, så fyrede medarbejdere ikke skal tilbagebetale forkert udbetalte feriepenge, og vi kommer til at gøre, hvad vi kan, for at få styr på det her under hastebehandlingen i Folketinget,« siger han.
Som minimum ønsker Peter Skaarup og Dansk Folkeparti ligesom Enhedslisten, at der bliver indført en bagatelgrænse for tilbagebetaling.
»Det kunne være et kompromis med en bagatelgrænse på for eksempel 1.000 kroner. Men jeg synes grundlæggende, det er lousy at kræve pengene tilbage af en fyret medarbejder, som står i en svær situation. Samtidig ved vi af erfaring, at det er dyrt og vanskeligt at inddrive pengene.«
Af lovforslaget fremgår det, at regeringen er sig den pointe bevidst: Her står der nemlig, at 'i det omfang, at det ikke er muligt at opkræve de beløb, hvor der er udbetalt for mange feriemidler, vil det belaste de offentlige finanser'.
Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er kritisk over for rodet med udbetalingen af feriepengene.
»Det er ikke en optimal situation, man sætter lønmodtagerne i. Men udbetalingen af feriepengene er stadig et vigtigt tiltag, for at vi kan få sat gang i hjulene igen,« siger næstformand i FH Arne Grevsen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger til Jyllands-Posten, at der ikke har været andre muligheder for at udbetale feriepengene end den valgte løsning.
