En femårig dreng blev lørdag aften påkørt af en cyklist på Øster Allé i Gilleleje.

Cyklisten valgte at køre fra ulykkesstedet uden at give sig til kende. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi er derfor på jagt efter gerningsmanden, og de hører meget gerne fra personer, der måtte have set ulykken.

Påkørslen af drengen har medført, at han har fået en meget kraftig hjernerystelse.

Drengens skader efter ulykken var så slemme, at han måtte overføres fra Hillerød Hospital til Rigshospitalet.
Drengens skader efter ulykken var så slemme, at han måtte overføres fra Hillerød Hospital til Rigshospitalet. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Efter ulykken blev drengen kørt på Hillerød Hospital, hvorefter han senere blev transporteret til Rigshospitalet.

Personalet på Rigshospitalet valgte at lægge drengen kortvarigt i respirator, fordi han havde en stor bule i baghovedet, samtidig med at han kastede op.

Politiet mener, at drengen slipper for varige mén efter ulykken. Det skriver sn.dk.

Ifølge sn.dk beskrives manden som dansk mellem 50 og 60 år, og han var iført cykelhjelm, shorts og en grøn T-shirt.

Politiet efterlyser cyklisten, der påkørte den femårige dreng på Øster Allé lørdag aften.
Politiet efterlyser cyklisten, der påkørte den femårige dreng på Øster Allé lørdag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere