En håndfuld danskere er blevet hentet af Forsvaret og bragt til undersøgelse eller behandling for covid-19 på landets hospitaler.
Det er sket i smittesikret lufttransport i ‘voksen-kuvøser,’ oplyser Forsvarskommandoen.
Fem gange siden 17. marts er Forsvarets helikoptere således lettet fra udgangspunkterne i Roskilde, Skrydstrup eller Aalborg for at hente danskere mistænkt for corona-smitte, oplyses det.
To af gangene har fartøjschef for redningshelikopter EH101 Ole Andersen været i aktion.
»Når det er et sted i landet, hvor man ikke kan køre almindelig ambulancetransport, så kommer vi i spil,« siger han og forklarer, at det først og fremmest handler om situationer, hvor der er et vist tidspres.
Det gælder ikke mindst på øer som Bornholm, Ærø og Læsø, hvorfra det kan tage lang tid at komme til de større hospitaler.
Ole Andersen var med til at flytte den første patient under corona-mistanke, som Forsvaret skulle håndtere.
Vedkommende blev fløjet fra Bornholm til Rigshospitalet i København.
29. marts gik turen til Ærø, hvorfra en patient med mulig covid-19 skulle til Svendborg Sygehus.
Selv om det at være en del af beredskabet også under normale omstændigheder giver Ole Andersen en vifte af forskellige opgaver, er det alligevel noget særligt at transportere en corona-patient, lyder det.
»At håndtere en smittefarlig person er ikke noget, man bare lige gør,« siger han.
Først og fremmest skal voksen-kuvøsen, den såkaldte EpiShuttle, i brug.
Den er udviklet til at lave et undertryk, der sikrer en smittesikker transport fra patientens hjem til det behandlende hospital.
Kuvøsen sørger dermed for, at Ole Andersen og den øvrige besætning ikke personligt bliver en del af de næsten 900.000 personer på verdensplan, der er bekræftet smittet med covid-19.
Der er dog også andre forholdsregler at tage.
Inde i helikopteren er der skærmet af, sådan så pilot og det lægefaglige personale samt det særlige udstyr til transporten, der kommer fra Præhospitalet i Region Midtjylland, er adskilt fra hinanden. Det minimerer smitterisikoen yderligere.
Skulle det ske, at patienten undervejs kræver behandling, eksempelvis grundet et hjertestop, så må kuvøsen åbnes.
Men i så fald skal alskens værnemidler tages i brug. Dragter, handsker og masker ligger klar.
Den konstante smittefare er Ole Andersen og kollegerne ‘hysterisk opmærksom på', lyder det.
Lige nu ønsker Ole Andersen sig større kapacitet til beredskabet. For når alarmen går, og helikopteren senest et kvarter derefter skal være i luften, så skal turen forbi Aarhus Universitetshospital, hvor den store EpiShuttle skal lastes.
For der er kun den éne.
Først når kuvøsen er ombord, går turen i hast til patienten.
Voksen-kuvøsen er dog helt og aldeles nødvendig, og det er omvejen forbi Østjylland derfor også.
»Hvis vi transporterede patienterne uden, de var pakket ind, ville personale og fartøjet komme i karantæne.«
Og så ville der ikke gå længe, før helikopterbesætningerne ikke ville kunne opretholde deres opgaveløsning.
I praksis er der dog ikke tale om mange minutters forsinkelse, minder Ole Andersen om.
Spørger man Ole Andersen er der indtil videre fuld kontrol over situationen, og han er ikke selv bekymret for at blive smittet.
»Jeg er fuldstændig rolig,« siger han.
